Svigerfamilie

brevkassespørgsmål

Svigerfamilie

brevkassespørgsmål af
Alberte
22 år
Oprettet 2 år 10 måneder siden

Hej cyberhus

Jeg har det rigtig rigtig svært for tiden. Det er en lang historie og jeg har været ved at miste min kæreste. Det hele startede for ca et år siden i starten af juli, hvor jeg skrev med min svigermors kæreste over Snapchat. det startede meget uskyldigt men pludselig tog det en helt anden drejning og udviklede sig til at blive noget lummert snak. Han skrev til mig at han synes jeg var lækker og fræk og at han gerne ville have sex med mig. Jeg sagde at det synes jeg ikke var en god ide fordi vi begge to havde kæreste på. Men jeg fortsatte alligevel med at skrive med ham. Vi skrev ikke sammen hver dag men tit. Han gav mig en masse komplimenter som jo gav mig et vildt selvtillidsboost. vi skrev sammen helt til december måned hvor han blev ved med at prøve at få mig til at have sex med ham. Men jeg sagde nej hver gang. På en eller anden måde kunne jeg ikke stoppe med at skrive med ham. Det var sådan nogen frække beskeder. Jeg vidste godt at det nok ikke var en god ide fordi jeg jo havde en kæreste men på en eller anden måde kunne jeg ikke sige fra over for ham. Så han fik overskredet mine grænser. Han blev ved indtil december måned med at prøve st overtale mig til at have sex med ham og på en eller anden måde fik jeg sagt ja til det så vi endte med at gøre det. Jeg havde virkelig svært ved at sige nej, jeg følte mig lidt presset til det fordi han havde plaget mig om det i så mange måneder, og han sagde at sex ikke var være end så meget andet. Vi havde også mødtes en gang i oktober hvor vi "hyggede" men uden at have sex. Jeg har følt at han virkelig har manipuleret med mig fordi jeg ikke har kunnet sige nej Jeg har følt at han har overskredet mine grænser men det er som om at jeg har været for naiv til at se det. Jeg har bare følt mig helt vildt udnyttet fordi jeg ikke har kunnet sætte grænser for mig selv. Jeg tror også jeg har følt at han var en jeg kunne betro mig til fordi jeg ikke ser min egen far og det fortalte jeg ham og så sagde han at han gerne ville være min papfar og jeg har jo bare følt det var en man kunne betro sig til. Men jeg tror at det eneste han ville var bare at han ville prøve at se om han kunne komme til at være sammen med mig igen. Efter den gang hvor vi havde sex fik jeg så sindsygt dårlig samvittighed at jeg valgte at sige det til min kæreste og han blev selfølgelig meget skuffet over mig og ked af det. Jeg sagde det i starten af Januar men vi valgte at vi stadigvæk skulle være sammen. Derefter ringede vi til hans mor og fortalte hende det. Hun fik noget af et chok og der var en masse ballade og visnakkede sammen om det og aftalte at det aldrig skulle ske igen og at hvis hendes kæreste skrev til mig skulle jeg sige det til min kæreste. Efter alt det her gik der 4 måneder så i slutningen af april skrev hendes kæreste så til mig igen. Han startede med at skrive hej og hvordan vi havde det og det svarede jeg så på og vi skrev så sammen nogen gange i løbet af mig måned hvor det også blev lummert men jeg havde ikke nok selvkontrol til bare at stoppe samtalerne og blokere ham. Det skal lige siges at jeg også har sendt ham nogen frække billeder og vi har videochattet sammen. Så i slutningen af maj skete der så det som også skete i devenner at jeg fik sindsygt dårlig samvittighed og endte med at sige det til kæresten. Vi er stadigvæk sammen, men vi diskuterede så om vi skulle sige det til hans mor for vi vidste hun ville blive ked af det. Jeg endte så selv med st ringe og fortælle hende hvad der var sket. Hun blev meget sur så det var ikke særlig sjovt at skulle fortælle hende det. Så nu står vi i den samme situation som tilbage i Januar nok bare dobbelt så svær fordi det er anden gang. Jeg er rigtig rigtig ked af situationen og ville bare ønske det aldrig var sket og kunne laves om men det kan det jo bare desværre ikke. Jeg har været 100 procent ærlig overfor min kæreste og fortalt ham alt og også at jeg har haft skrevet med en anden fyr der fik forkert nr hvor jeg også havde sendt nogen billeder og video. Og jeg har derudover valgt at søge hjælp hos et behandlingssted så jeg kan få mere selvkontrol og få nogen redskaber til at sætte nogen grænser for mig selv så dette ikke gentager sig. Jeg er helt færdig psykisk og kan ikke mege og det er meget vigtigt det ikke gentager sig for så msier jeg min kæreste og min svigerfamilie. Så nu står vi i en situation hvor min svigermor er gået fra sin kæreste og hun er pissesur på mig. Selvom jeg har været ærlig omkring alt. ved dog ikke hvor meget af min historie der er blevet fortalt til hende. Det er som om hun ikke kan se noget fra min side af lige nu. Det er som om hun kun holder med sin ex og tror på hans historie, fordi hun ikke har nogen beskeder at forholde sig til. Dem sagde hendes kæreste nemlig at jeg skulle slette så der ikke var nogen beviser. Hun tror at det er mig der har sagt at de skulle slettes. Hvorfor skulle jeg sige det når det var mig der var ærlig og har fortalt alt? og fordi at det var beskederne der fældede hendes kæreste sidst. Jeg forstår ikke hvorfor hun ikke tror pp mig. Hun har sagt til hendes søn at han skal sige om jeg godt ved hvor meget det her har ødelagt. Som om jeg har hele skylden. Jeg er bare så sur og ked af det. Jeg er bange for hvordan fremtiden bliver. Er bange for min kærestes mor ikke gider at snakke med mig. Og at hun vil være sur på mig i lang tid. Jeg er bange for hvordan det bliver når jeg skal se hende for første gang d. 6 juli. om det bliver akavet? Tror bare hun lægger en facade. Jeg har flere gange overvejet om jeg skal gå fra min kæredet pga alt det her. Jeg kan ikke mere psykisk og jeg ved at hvis det sker igen går han fra mig.. jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. er bange for jeg aldrig bliver glad igen. Udover det fortryder jeg så meget at jeg har sendt de der billeder da jeg er bange for det skal ende på nettet på en eller anden måde og hvad hvis min kæreste så ser dem på nettet og tænker jeg bare har gang i en ny fyr og så mister jeg ham? Jeg kan ikke mere please hjælp mig. Synes ikke jeg fortjener det her...

Svar: 

Kære Alberte,

Jeg kan høre på dit brev, at det er rigtig svært at være dig i øjeblikket. Det er helt forståeligt, for det er en meget rodet og kompliceret situation, du er havnet i.

Det første jeg gerne vil sige til dig er, at det bliver bedre. Lige nu kan det sagtens føles som om, at det aldrig bliver bedre, og det vil være sådan her for evigt. Det er helt naturligt at have det på den måde. Men jeg lover dig, at det nok skal blive bedre. 

I har alle sammen brug for tid, brug for at få det lidt på afstand, og brug for at fordøje alt det, der er sket, og alle de følelser og tanker, det har medført. Når jeg læser dit brev er det helt tydeligt, at tankerne flyver rundt i hovedet på dig. Du bekymrer dig meget om hvad der kommer til at ske, og det er helt naturligt. Det ville alle, der står i en situation som din, gøre. 

Jeg ville ønske jeg kunne fortælle dig, hvad der kommer til at ske, men det kan jeg ikke. Det kan kun tiden vise. Og tid er virkelig en vigtig faktor her. At din svigermor er vred på dig, og får det til at lyde som om det hele er din skyld, er en helt naturlig reaktion for en person i hendes situation. Men når hun får tid og ro til at fordøje det, der er sket, så vil hun formentlig kunne se mere nuanceret på det. Men det er ikke sikkert, at det er noget, der sker lige med det første, så det er vigtigt, at du giver hende tid og plads til at være vred og til at fordøje situationen i sit eget tempo. Det samme med din kæreste. Han har også brug for tid og ro til at lande i det her.

Og det har du også. Jeg synes det er rigtig flot at dig, og virkelig godt gået, at du har været 100% åben og ærlig om det, der er sket. Det er meget vigtigt i en situation som denne, men kan være enormt svært, fordi det ikke stiller én selv i et særlig godt lys. Men ved at være 100% ærlig har du skabt de bedste rammer og forudsætninger for, at I kan komme videre fra det. Alle sammen.

Selvom det kan være rigtig svært, så er dit bedste redskab lige nu tålmodighed. Giv dig selv, din kæreste og din svigermor tid, rum og plads til alle de følelsesmæssige reaktioner du og de skal igennem. Tag de svære og tunge samtaler, når de kommer, men lad de andre henvende sig til dig. Det er meget vigtigt. Det vil være helt naturligt, hvis du mest bare har lyst til at få snakket tingene igennem, så det kan komme ud af verden hurtigst muligt. Men det er ikke sikkert, at din svigermor og/eller din kæreste er klar til det. Måske er de stadig for vrede eller for skuffede til at snakke om det. Og det er du nødt til at acceptere, og derfor blot vente på, at de kommer til dig. For hvis du forsøger at tage samtalen med dem inden de er klar risikerer du, at det hele bliver meget værre.

Ingen kan sige noget om, hvordan det her ender. Derfor er det vigtigt, at du forbereder dig på, at det kan ende med, at din svigermor ikke kan tilgive dig. Med stor, fed streg under kan, for ingen kan vide det. Uanset om det ender med, at din svigermor kan eller ikke kan tilgive dig, så er du, din kæreste og din svigermor nødt til i fællesskab at finde ud af, hvordan I kommer videre. Og her kan det være rigtig godt, hvis du på forhånd har gjort dig nogle tanker om, hvordan du kan se, at det kan give mening, og hvad du tænker, der vil være bedst at gøre. Måske er de andre enige med dig, måske er de ikke, og så må I tage den derfra.

I forhold til den konkrete situation, hvor du og din svigermor skal se hinanden d. 6. juli tænker jeg, at det kan være en fordel for dig, hvis du eller din kæreste enten snakker eller skriver med din svigermor inden, så du ved lidt om, hvordan du skal forholde dig til hende, og hvordan hun forventer at forholde sig til dig. På den måde kan I sætte nogle spilleregler fra starten, og kan gøre det mindst muligt akavet. Det kan nok ikke helt undgås, at det bliver lidt akavet, men I kan i hvert fald gøre det mindre akavet ved at forventningsafstemme på forhånd.

Jeg vil gerne slutte af med endnu engang at understrege, at du har gjort det helt rigtige ved at være ærlig om hvad der er sket. Og nu gælder det om at være tålmodig, og at give tid, rum og plads til alle de reaktioner, der måtte komme. Og når I alle er klar, så kan I begynde at tale om det og arbejde på det.

Held og lykke!

Mange hilsner,

Siv

Sivs billede
Siv fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program