Flytte hjenfra

brevkassespørgsmål

Flytte hjenfra

brevkassespørgsmål af
Mira
15 år
Oprettet 3 år 6 måneder siden

Jeg er lige fyldt 15 skal starte i 9 efter sommerferien og efter 9 skal jeg på efterskole når jeg er færdig med efterskole er jeg jo lige blevet 17 er det så lovligt at flytte hjemfra har hørt noget om at man jo skal have lov af forældrene fordi man er stadig et barn og jeg ved mine forældre ville give mig lov men  ville ikke spørge hvis det slet ikke er lovligt, for ved mine forældre ville blive lidt ked af det da jeg er den sidste de har og min 3 ældste har været over 20 altså ved det ville sige ja og støtte mig, så er det lovligt hvis ja skal kommunen så være indvoldværet har også hørt noget om det

Svar: 

Hej med dig Mira

Når man er under 18 år, så er det ens forældre (eller de voksne, der har forældremyndighed over en), der bestemmer, hvor man bor. Så hvis man vil flytte hjemmefra, når man er under 18 år, så skal man have sine forældres tilladelse, men det er helt lovligt. Som jeg forstår det, så skal kommunen heller ikke nødvendigvis involveres. Det er mere, hvis man flytter hjemmefra uden ens forældres tilladelse. Så kan man blive hentet hjem til sine forældre, eller hvis ens forældre ingenting gør, så kan man få økonomisk støtte fra kommunen.

Så overordnet så er svaret: Ja, du godt kan flytte hjemmefra, selvom du kun er 17 år, men hvorvidt kommunen skal involveres eller ej, det afhænger af, om dine forældre giver tilladelse eller ej. Det er dog ikke ulovligt, og der er ikke nogen, som kan blive straffet for det. Det "værste" der kan ske er, at man er flyttet hjemmefra uden ens forældres tilladelse og så bliver hentet hjem igen. 

Du skriver, at du ved, at dine forældre vil sige ja, men at de måske også vil blive lidt ked af det, særligt fordi du er den sidste, der flytter hjemmefra. Og jeg synes, det er så sødt af dig at tænke på dine forældre! De vil helt sikkert blive lidt kede af det, fordi de vil savne at have dig hjemme, men det tror jeg også, at de vil blive, selvom du var 18, 19 eller 20 år. Det er for de fleste forældre bittersødt at se deres børn flytte hjemmefra. Man bliver stolt over, at de tør stå på egne ben, men man kommer også til at savne dem. Der kan også være bekymringer for, om man er klar, for det er et stort ansvar at flytte hjemmefra. Det lyder dog til, at du har et skønt forhold til dine forældre, og at I kan snakke om tingene, så jeg er helt sikker på, at I nok skal finde en løsning, som I alle har det godt med, når den tid kommer!

Jeg håber, at det var svar på dit spørgsmål!

De bedste hilsner,

Dagmar

Dagmars billede
Dagmar fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program