Inden du selv stiller et spørgsmål

 

Tandlægebrevkassen svarer kun på udvalgte spørgsmål

OBS: Tandlægebrevkassen modtager så mange spørgsmål, at vi ikke kan give alle svar. Du kan derfor ikke være sikker på at få svar, hvis du stiller et spørgsmål til tandlægen. 

For at så mange som muligt alligevel kan få hjælp, har vi fundet frem til de spørgsmål vi oftest modtager omkring tænder, og samlet dem i en oversigt, som du kan finde her

Gratis afblegning

brevkassespørgsmål

Gratis afblegning

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 2 år 10 måneder siden

Hej, jeg skriver fordi jeg vil høre om man kan få afbleget tænder gratis, efter man har haft bøjle. Jeg har haft bøjle i 5 år, dog kun ganebøjle men med en metal stang foran mine tænder som var synlig. Jeg synes derfor at mine tænder har taget lidt skade, og vil høre om man kan få lavet en afblegning?

Svar: 

Hej, 

Tusind tak for dit spørgsmål.

Der er lige blevet vedtaget en lov om, at tandbehandling skal være gratis indtil man er 21år. Tandblegning er dog en kosmetisk behandling og udføres som udgangspunkt ikke på børn/unge under 18år. Samtidig skal der være tilstrækkelig indikation/grund til, at foretage tandblegning da det også skader tænderne en lille smule. 

Du skriver at du fået skader på dine tænderne som følge af din ganebøjle. Jeg er lidt i tvivl om hvad det er for en type skade du synes, at dine tænder har fået. Men da du spørger ind til tandblegning, tænker jeg at du synes at dine tænder er blevet misfarvet/gule.

Der ses ofte skader/misfarvninger på tænderne når man har haft togskinner (fast apparatur), da disse limes fast på tænderne. Jeg har ikke umiddelbart hørt eller oplevet, at en ganebøjle laver skader/misfarvninger på tænderne.

Så jeg tænker måske om din opfattelse af, at dine tænder er misfarvet, kan skyldes andet end at du har haft bøjle. Igennem de 5år du har haft bøjle er du gået fra, at have blandet mælke- og voksentænder til nu formentlig kun at have voksentænderne. Voksentænderne ser mere gule ud end mælketænderne fordi de er "tykkere" og består af mere dentin (tandben).

Nu skriver du ikke selv noget om din mundhygiejne, men såfremt din tandbørstning ikke er helt i top, så kan bakterierne på tænderne få tænderne til at se gule ud. Og dertil vil huller i tænderne få tænderne til, at se enten mere hvide eller brune ud. 

Dernæst kan nogle læskedrikke og fødevare med et meget højt farvestofindhold også gøre tænderne misfarvet. Og dertil skal det nævnes at og te/kaffe samt rygning/snus også kan give nogle mørke misfarvninger. Alle disse udefrakommende misfarvninger kan fjernes ved en professionel tandrensning. 

Alt i alt så synes jeg, at du skal tage en snak med din tandlæge om hvad årsagen til misfarvningen af dine tænder skyldes, og om der kan gøres noget ved det.

Jeg håber at du finder en løsning på dit problem, og måske allerede er blevet klogere ved at læse mit svar. 

Med venlig hilsen

Mia, tandlægen

Mias billede
Mia fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program