Inden du selv stiller et spørgsmål

 

Tandlægebrevkassen svarer kun på udvalgte spørgsmål

OBS: Tandlægebrevkassen modtager så mange spørgsmål, at vi ikke kan give alle svar. Du kan derfor ikke være sikker på at få svar, hvis du stiller et spørgsmål til tandlægen. 

For at så mange som muligt alligevel kan få hjælp, har vi fundet frem til de spørgsmål vi oftest modtager omkring tænder, og samlet dem i en oversigt, som du kan finde her

Bøjle - togskinner

brevkassespørgsmål

Bøjle - togskinner

brevkassespørgsmål af
Thea
14 år
Oprettet 1 år 2 måneder siden

Hej jeg skal snart have bøjle på, jeg skal både have sådan en ganebøjle som skal skrues ind i min ganes knogle.. og togskinner på samme tid fordi at mine 6 års tænder de sidder lidt forkert så de skal rettes så jeg ikke slider mine tænder sammen. Så mit spørgsmål er om mine fortænder og mit smil bliver ændret det er lidt svært at forklare men sådan om jeg kommer til at ligne en anden?? for jeg elsker virkelig mit smil! Så jeg vil bare ikke have at det ændre sig..:( håber i kan svare

Svar: 

Hej Thea, 

Mange tak for dit spørgsmål.

Hvor er det dejligt, at du er så glad for dit smil :) 

Jeg tror helt bestemt, at der er en god grund til at du skal have rettet dine tænder. Og ja bøjlebehandlingen vil formentlig ændre dit smil og din profil. Men hvordan og hvor meget kan jeg ikke udtale mig om.

Når man ændrer den måde tænderne og kæberne (overkæben og underkæben) står på, så vil bløddele fx. læberne og kinder også falde anderledes omkring munden og dermed ændre ansigtets udtryk. Men det er jo ikke ensbetydende med, at det er et dårligere udtryk. 

Måske du kan spørge din bøjletandlæge mere specifikt næste gang. 

Jeg håber at du kan bruge mit svar, selvom det måske ikke var det svar du havde håbet på. 

Mange hilsener 

Mia, tandlægen 

Mias billede
Mia fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program