Kære anonym.

Det er godt, at du skriver til os igen, når dine frustrationer over skolen bliver værre. Det er ikke rart at gå med de tanker og følelser selv, så det er rigtig godt, at du får det ud ved at skrive til os! 

Når jeg læser dit brev, så tænker jeg på, at det må være rigtig svært at være alene på den måde, du beskriver. Vi vil alle gerne være sammen med andre mennesker og føle, at andre gerne vil os. Derfor tænker jeg også, at din manglende motivation i skolen og dine søvnproblemer hænger sammen med, at du ikke har de personer omkring dig, som du gerne vil have? 

Du skriver, at du engang kunne snakke med alle uden problemer og blive gode venner, men at det er meget svært nu. Har du en idé om, hvad der har ændret sig? Er der sket noget, der gør, at du er blevet mere usikker, når du skal tale med andre og at andres mening om dig føler meget? Du skal vide, at det er helt almindeligt, at det fylder, hvad andre synes om en. Det gør det særligt, når man er teenager, og for mange fylder det også, når man er voksen. Og det er naturligt, at det fylder. Men det er vigtigt, at hvordan du har det med dig selv ikke afhænger af andres vurdering. Du er nemlig god nok som du er. Du er lige præcis, som du skal være. Men ud fra det, du skriver, så tror jeg, at en start for dig kunne være at begynde at arbejde på dit forhold til dig selv. Du har ikke skrevet noget om, at du har dårligt selvværd eller ikke er så glad for dig selv, og det kan også sagtens være, at du har det godt med dig selv. Men grunden til, at jeg alligevel skriver det, er fordi Jeg skriver det ikke fordi jo gladere man er for sig selv, og jo mere man hviler i sig selv, jo nemmere vil det også være at tale med andre, fordi deres vurdering af en ikke vil fylde så meget, og så kan man bedre slappe af i at tale uden at tænke for meget over det. Derfor tænker jeg ikke, at det kan skade at prøve at arbejde med dit forhold til dig selv, for jeg tror det vil have betydning for, hvordan du omgås med de andre i skolen. 

Så helt konkret kan du fx hver dag i en-to uger starte dagen med at kigge dig selv i spejlet og sige noget positivt om dig selv. Det kan være alt fra, "jeg er omsorgsfuld", "jeg er god til at lave mad", "jeg er en god ven", "jeg har flotte øjne" osv. Det kan måske føles svært i starten, men jo oftere du gør det, jo nemmere bliver det. Skriv tingene ned på en post it eller en seddel, og hæng det evt. op, så du hver dag bliver mindet om, alt det gode, du besidder. Det kan måske virke skørt, men jeg kan garantere dig for, at det virker. Jo mere du kigger på det og bliver mindet om alle dine styrker og alt det gode, du er, og siger det højt til dig selv, jo mere vil du også selv begynde at tro på det. 

En anden idé kan også være at få en, der er tæt på dig til at lave en liste over alle dine styrker. Det kan særligt være en god idé, hvis du synes det er svært at gøre selv. Ofte er andre også bedre til at se alt, det man kan og er end en selv, da vi er vores egen største kritikker. Det kan fx være dine forældre, en god veninde eller et andet familiemedlem. 

Når jeg læser dine breve, så tænker jeg også på, at det lyder til, at der er en del negativtitet i dit liv, som påvirker dig meget. Det er derfor vigtigt, at der også er noget glæde i dit liv, og noget, som kan få dine tanker væk fra alt det trælse i skolen. Et arbejde, hvor du gør en forskel for andre, eller føler dig nyttig, kan betyde rigtig meget for dit humør og overskud, og det kan smitte af, når du fx går i skole. Det kan være alt fra at lufte hunde, blive ungarbejder i en børnehave, gå med aviser, være frivillig på et plejehjem osv. Der findes et hav af ungarbejde, og særligt som frivillig. For nogen lyder det at skulle arbejde, og særligt frivilligt, som noget træls, men det kan faktisk være meget givende at få lov at gøre en forskel for andre. Om det så er at vaske op, så gør det stadig en forskel for nogle mennesker. Og den følelse er rigtig god at have. Og det tror jeg kunne være godt for dig. Men det er også vigtigt, at du har overskuddet til det. 

Noget som du sikkert har hørt før er, at motion er godt. Og det er særligt godt for ens psyke. Måske du har prøvet at være i dårlig humør, gå en tur, og så mærke hvordan du er i et andet humør bagefter? Det løser ikke nødvendigvis problemerne, men det kan betyde, at du har mere mentalt overskud, og at du faktisk kan sove bedre om natten, som så vil påvirke, hvordan du har det om dagen i skolen. Så hvis du ikke allerede gør det, vil jeg anbefale dig at få gået nogle ture hver uge. 

Et sidste råd, jeg vil give dig er, at jeg tror, at det vil være en god idé at reflektere over, om der er sket noget på et tidspunkt, der har påvirket dig så meget, at det er nu er svært for dig at tale med andre. Det kan være en lille episode, det kan være flere forskellige. Men ofte kan det hjælpe at gå den/de episoder igennem og finde ud af, hvad det helt konkret gjorde ved en, for at man kan komme videre derfra. Hvis der er sket noget bestemt, som har haft betydning for dig, så vil det måske give mening at tale med en om det, som jeg kan hjælpe dig med at forstå, hvad det gjorde ved dig. Generelt tænker jeg, at det er rigtig godt, hvis du har nogen du kan tale med om, hvordan du har det lige nu, så du ikke går alene med alle de her følelser. Du er også altid velkommen til at skrive til os igen i brevkassen, eller i chatten eller på sms, hvis du har brug for en længere samtale. 

Så.. Kort sagt handler mine råd om, at du skal gøre noget for dig selv lige nu, og ikke fokusere for meget på at gøre det, de andre vil, for at være sammen med dem. Du skal blive glad for dig selv, du skal gøre noget godt for dig selv. Du kan nemlig godt tale med andre, og få venner, men lige nu er du af en eller anden grund udfordret på det. Men det er i dig, og det skal findes frem igen. Og en start er at du får selvværd og begynder at stole på, at du er værd at være sammen med.

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker og råd, og at det hele vil lysne for dig snart. 

De bedste hilsner Pernille