Problemer med mor

brevkassespørgsmål

Problemer med mor

Hej Jeg er en 13 årig pige som svømmer. Jeg elsker at svømme og går til træning 4 gange i ugen. Problemet er at når jeg er syg, har det dårligt eller har smerter tvinger min mor mig til træning alligevel. Hun tror at jeg pjækker og ikke gider at svømme, men det passer ikke. Hun råber ofte ad mig, og jeg begynder at græde. Jeg prøver at forsvare mig, men hun lytter ikke uanset hvor meget jeg råber, græder og skriger. Lige for tiden har jeg haft voldsomme mavesmerter, og derfor aflyst en del træninger. Hun tror at jeg pjækker og siger at hun ikke vil melde mig til svømning næste sæson. Jeg bliver ked ad det, og hun gider ikke snakke med mig. Min far forstår godt mine mavesmerter da han selv har en del problemer med maven. Min mor siger en masse onde ting til mig og jeg får nogle gange selvmordstanker. Hun er selvfølgelig også sød til tider, men det er voldsomt når hun er sur. Hvad skal jeg gøre?

Svar:

Hej med dig,

Det lyder virkelig væmmeligt med din mor. Jeg kan godt forstå du er i tvivl om, hvad du skal stille op.

Først og fremmest vil jeg gerne sige, at den måde din mor behandler dig på ikke er i orden. Selvfølgelig kan det være ærgerligt at føle, at man spilder penge på svømmetræning, som ens datter ikke møder op til. Men det giver hende på ingen måde ret til at råbe ad dig, tvinge dig til træning, og true med ikke at melde dig til næste sæson.

Det er rigtig godt at høre, at du har en allieret i din far, og at han lytter til dig og tror på dig. Måske du kan få ham til at tale med din mor om, hvordan hun behandler dig? Forældre har en vis grad af magt og autoritet over deres børn, som det kan være nemt at komme til at misbruge. Men din mor har ikke den samme form for magt og autoritet over din far som hun har over dig. Derfor tænker jeg, at hun måske vil være bedre til at lytte til din far, end hun er til at lytte til dig.

Det er i hvert fald vigtigt, at din mor kommer til at forstå, hvordan det føles for dig, når hun opfører sig som hun gør. For igen, det er ikke i orden. Og hvis ikke du selv kan trænge igennem til hende, så kan det være din far kan. Dog tror jeg, at det vil gøre et stort indtryk på hende, hvis du kan få lov til at forklare hende stille og roligt, hvordan det får dig til at føle, når hun råber ad dig og ikke tror på dig. Det lyder til, at hun kan være svær at tale med om det, men måske du kan skrive det til hende? Du har nemlig skrevet det rigtig fint i brevet her. Hvis du kunne skrive et lignende brev til din mor, og få hende til at læse det på et tidspunkt, hvor hun var rolig og ikke var presset over noget, så tror jeg hun bedre vil kunne forstå dig.

Uanset om man skal snakke eller læse noget, der er svært og tungt, så er det vigtigt, at man har ro omkring sig, og at man ikke er presset af den ene eller anden årsag. For hvis du prøver at snakke med hende eller få hende til at læse på et tidspunkt, hvor hun er presset eller er i dårligt humør, så vil hun have rigtig svært ved at tage det ind og ved at lytte. Det er med at tage den her slags i "fredstid".

Jeg håber mit svar giver mening for dig og at du kan bruge det. Held og lykke!

Mange hilsner,

Siv