Kære pige på 16 år.

Tusind tak for din besked i brevkassen.

Først og fremmest er jeg rigtig glad for, at du rækker ud efter hjælp. Din situation lyder meget svær, og de forhold du beskriver lyder alvorlige.

Jeg kan på alle måder godt forstå, at du er påvirket af det og ønsker at få noget hjælp. Det er sejt og modigt, at du skriver til os.

Jeg kan høre, på det du fortæller, at din far kontrollerer dig i stor grad. Det lyder til at din far og hans måde at være på, begrænser dig i at kunne færdes frit, tage selvstændige beslutninger og i det hele taget fratager dig retten til at bestemme over dig selv og dit liv på trods af, at du er 16 år. Allerede når man er 15 år, har man faktisk en masse rettigheder som går ud på, at man kan leve et mere selvstændigt liv, og at man kan bestemme mange flere ting uden sine forældres tilladelse. 

Det er meget nemt at forstå, hvorfor det påvirker dig mentalt. Jeg tænker, du har nogle sunde reaktioner (ked af det, måske lidt bange) på en forældrestil, som lyder til at være meget usund og skadelig for din generelle trivsel og udvikling.

Lad mig slå fast at ingen skal behandles på den måde, som det du beskriver. Og man skal slet ikke udsættes for kontrol, aggressiv kommunikation og nedværdigende behandling af sine forældre. Det lyder til at din fars adfærd er voldsom, og jeg vil bekræfte dig i din opfattelse af, at det lyder til at være langt over grænsen og slet ikke i orden. Dine forældre er dem, som skal passe på dig og give dig praktisk og følelsesmæssig omsorg. Begge dine forældre har pligt til at forsørge dig, beskytte dig og hjælpe dig og støtte dig i at leve et mere selvstændigt liv i takt med din alder. Det lyder til, at din mor forsøger at hjælpe dig, så godt hun kan. Men det lyder også til, at din far måske også har kontrol over hende, og at din far bestemmer over jer begge to?

Jeg forstår godt dit ønske og behov for at komme væk hjemmefra med de forhold, du beskriver. Det må være svært for dig at holde til. Bevar håbet om forandring, for der findes hjælp til dig og din situation. Der er kommet en ny lov, der hedder Barnets Lov. Den giver faktisk børn, der er over 10 år ret til at anmode om, at blive anbragt uden for hjemmet og dermed flytte hjemmefra. Kommunen skal derefter tage stilling til dit ønske og vurdere om de kan hjælpe med at opfylde ønsket om at komme væk hjemmefra.

I det hele taget lyder det til, at du har brug for hjælp hurtigst muligt. Jeg tænker, det kunne være en rigtig god ide, at du fx kontakter Ungekontakten, hvor du kan være helt anonym, og de kan hjælpe dig i processen med at kontakte kommunen, så du kan få den hjælp, du har brug for. I Ungekontakten kan du få vejledning om hele din situation, hvordan du får hjælp og du bliver hjulpet videre, når du er klar til det.

Ungekontakten kan kontaktes alle hverdage på telefon nummer 89 40 52 00 fra 09.00-15.00 og man kan møde op personligt uden forudgående aftale mandag til torsdag mellem kl 12.00 – 15.00. Men hvis du har svært ved at møde op i tilfælde af at din far kontrollerer, hvor du er, kan du også skrive til Ungekontakten helt anonymt på deres sms chat. Nummeret er 25800058.

Alternativt kan du hvis du bor i Aarhus kommune ringe direkte til kommunen og forklare om din situation og give udtryk for, at du har brug for hjælp. Du kan ringe til kommunen på 89401444.

Jeg får en fornemmelse af, at du måske over længere tid har været under et stort pres, og jeg håber, du vil blive ved med at række ud efter hjælp, så du kan få hjælp til at få ændret på dine forhold, og få støtte til at få det bedre og begynde at leve dit ungdomsliv, som du gerne vil det.

Jeg håber svaret her kan hjælpe dig et skridt videre til at få den rette hjælp. Held og lykke med det, og jeg ønsker dig alt det bedste.

Med Venlig Hilsen 

Helle