Hej Elias

Tak for dit spørgsmål.

Du starter med at skrive, at du bliver ved med at være bange for at blive fjernet når du ved det er bedst. Det kunne lyde som om, det ikke er så rart for dig at være derhjemme lige nu, og at det måske har stået på lidt tid siden du tænker, at du kan blive fjernet hjemmefra. Da jeg ikke kan læse mig til, hvordan det er at bo hjemme hos dig lige nu, så vil jeg i stedet gøre mit bedste for at svare på dit spørgsmål om, hvad et opholdssted og en plejefamilie er, og så håber jeg du har eller får mod til at spørge og eventuelt tage imod hjælp. Måske har du tillid til en lærer eller en anden voksen?

Først og fremmest, så kan jeg godt forstå, du ikke synes det er en rar tanke ikke at skulle bo derhjemme ved din familie. Det er en rigtig svær situation at stå i, når man allerhelst vil blive sammen med sin mor og far, fordi man holder rigtig meget af dem, men samtidig ikke bryder sig om den måde, de er på eller reagerer på. Det er helt naturligt, at man kan føle sig meget splittet mellem kærligheden til sine forældre og vreden over det, de gør eller siger, som ikke er i orden.

Som udgangspunkt, så fjerner man ikke bare børn hjemmefra. Når et barn ikke har det godt nok hjemme i sin familie, vil kommunen forsøge at hjælpe familien og barnet derhjemme.

Det kan lyde overvældende, men det er kommunens job at finde ud af, hvordan man bedst muligt kan hjælpe. Når man er barn, og f.eks. er 10 år, så har man ret til at blive passet på. At blive passet på handler både om at få tøj på kroppen, ordentlig mad og en seng at sove i, men det handler også om, at man som barn har krav på, at de voksne omkring en giver tilstrækkelig med følelsesmæssig omsorg, nærvær og opmærksomhed. Kort sagt, så har man som barn brug for at blive set, hørt og taget alvorligt.

Hvis ens forældre ikke kan finde ud af at passe på deres barn, måske fordi de drikker for meget alkohol, tager stoffer eller slår på hinanden, så kan en af måderne at hjælpe barnet på være, at barnet skal bo et andet sted mens man hjælper forældrene, f.eks. med at holde op med at drikke eller slå. I nogle tilfælde kan man blive anbragt hos nogen andre i ens familie, f.eks. en moster eller en anden voksen, man kender godt i familien. Det kalder man en netværksanbringelse.

Du spørger, hvad et opholdssted og en plejefamilie er. Et opholdssted er et sted, hvor børn og unge kan bo, hvis de ikke kan bo derhjemme. På et opholdssted er der voksne, ofte pædagoger, som hjælper med, at man kan få en så normal hverdag som mulig. På et opholdssted bor der også andre unge. Ofte er det sådan, at man på et opholdssted har sit eget værelse og så spiser man sammen og har en fælles stue, hvor man kan se fjernsyn eller spille spil. Det er meget forskelligt, hvordan opholdsstederne ser ud og er indrettet, og ofte er det sådan, at man kommer på besøg inden, så man kan se, hvordan stedet ser ud og man kan møde pædagogerne, der arbejder der.

En plejefamilie, er en familie man kan bo hos, hvis man ikke kan bo derhjemme.  I en plejefamilie bliver man en del af familiens hverdag. I nogle plejefamilier har plejeforældrene selv børn og i andre familier kan man bo flere plejebørn sammen i den samme plejefamilie. 

Fælles for både et opholdssted og en plejefamilie er, at man stadig kan gå i skole og eventuelt til fritidsaktiviteter, hvis man går til noget sport eller andet i sin fritid, mens man bor der. Mens man er anbragt, har man mulighed for at få besøg af sine forældre eller komme på besøg hos dem engang imellem.

Det er svært at sige, hvor længe man skal bo på enten et opholdssted eller i en plejefamilie. Det er kommunen og den socialrådgiver, man har tilknyttet, der vurderer og bestemmer det.  Det vigtigste er, at man kommer et sted hen og bo i en periode, hvor man kan få lidt ro, hvor der er nogle voksne at snakke med og som kan trøste en, når man er ked af det og at ens forældre samtidig også får hjælp derhjemme imens.  

Som sagt, så kan jeg sagtens forstå, at du synes det er skræmmende ikke at skulle bo derhjemme, hvis du har hørt nogen tale om det. Men det er vigtigt at sige, at man ikke fjerner børn hjemmefra uden grund, og hvis man gør det, så er det fordi man er så bekymret for, om barnet bliver passet ordentligt på og har det godt derhjemme. Det er socialrådgiveren, der vurderer og bestemmer, om situationen er så alvorlig, at barnet skal bo et andet sted end hjemme.

Jeg håber du har fået svar på dit spørgsmål. Ellers er du meget velkommen til at skrive til chatten https://cyberhus.dk/aarhus og spørge igen.