Stress
Stress
Hej brevkasse. Jeg skriver fordi jeg oplever at jeg er rigtig stresset. Jeg har taget en stresstest, ganske vist var den for voksne, men jeg kunne besvare alle spørgsmålene. Problemet er at mit hjerne er så overbelastet at jeg ikke kan ligesom tænke ordentligt. Det er som om der er vat rundt om min hjerne, og derfor gør det der svært at få ordene ud omkring det, når jeg ikke kan formulere det ordentligt. Det går ud over min skole, så jeg er bagud i matematik og alt sådan noget. Jeg snakker nogle gange med min mor om det, hvor at jeg syntes det altid ikke går særlig godt. Hun har haft stress et par gange de seneste år, så jeg regnede med at hun ville forstå det, men hun begynder at kaste ting i hovedet på mig som jeg ikke har overskud til at besvare, og det er ikke omkring stressen, nærmere alle de ting jeg gør forkert. Jeg har det som om jeg går rundt i en surrealistisk verden med skarpe lys, høje lyde og følelsen af bare at ville sove og aldrig vågne op igen, hvis det ikke snart går over. Jeg har haft det sådan her i ca. 2 måneder. Hvad kan jeg gøre for at regulere min stress?
Kære seje F.
Det lyder virkelig utrolig udmattende og tungt at have det, som du har det lige nu. De symptomer, som du beskriver, altså følelsen af at have vat i hjernen, overfølsomhed over for lys og lyd, og den ekstreme udmattelse, hvor du bare har lyst til at sove og ikke vågne, det er potentielt alvorlige reaktioner på, at dit nervesystem er for overbelastet.
Jeg kan sagtens forstå hvorfor du i første omgang rækker ud til din mor for at få støtte, især når hun selv har haft stress. Men når man så bliver mødt med kritik i stedet for støtte og omsorg, især når du i forvejen mangler overskud, så er du nødt til at beskytte dig selv og måske acceptere, at hun ikke er den rette ligenu til at give dig den forståelse, du har brug for.
Fordi du har haft det sådan her i to måneder, og fordi det påvirker dig så voldsomt, er det super vigtigt, at du ikke går med det alene. Jeg vil skrive nogle forskellige konkrete tips, som du kan overveje og se hvilke kan afhjælpe stressen.
Kontakt din læge: Først og fremmeste er det allerførste og vigtigste skridt, at du tager kontakt til din læge, så han som start kan vurdere din tilstand, og derefter henvise dig til fx en psykolog eller en psykiater, så du kan få den rette hjælp og støtte til at få det bedre
Tal med skolen: Du skriver det ikke går så godt med matematikken samt andre fag. Det kan måske være en ide at du rækker ud til din lærer om det fx aula hvis du ikke er så meget for at snakke med læreren over på skolen. Du kan også overveje at tage kontakt til din skoles studievejleder, de kan hjælpe dig med at ligge en plan, og hjælpe med hvordan du bedst prioriterer dine fag, og pauser.
Aflast dit nervesystem: Du nævner overfølsomhed overfor lys og lyd. Derfor gælder det om at du så godt som du kan minimer de sanseindtryk. Når din hjerne signalere enten for skrapt lys eller for høj lys, så overvej fx at gå med støjdæmpende ørepropper eller høretelefoner, og solbriller. Hvis muligt kan du også bare trække dig tilbage til et mørkt og stille rum, så du bedre kan genoplade. Overvej også at skær alle unødvendige aktiviteter fra, og kun fokuser på aktiviteter som er STRENGT nødvendige, på denne måde skåner du dig selv og dit mentale helbred lidt mere
Find ro hos de rigtige: I stedet for at bruge dine sparsomme kræfter på at forsvare dig overfor fx din mor, så læn dig i stedet op ad de mennesker, der giver dig ro. Det kan fx være en god ven/veninde, et andet familiemedlem eller en helt tredje som kan lytte til dig uden at forvente noget af dig til gengæld. Måske kan i bare side sammen i stilhed og læse lektier eller lave aktiviteter som ikke kræver så meget energi for dig.
Du skriver også du er begyndt at få tanker om at bare vil sove og aldrig vågne igen. Når tanker som disse presser sig på, så er det et tydeligt signal fra din krop om, at den har brug for masser af hvile. Det er heldigvis en midlertidig tilstand, og det kan blive bedre med den rigtige hjælp, men det kræver også at du vil lade andre hjælpe dig. Du har allerede vist her i brevkassen, at du har modet og styrken til at række ud efter hjælp. Derfor håber jeg du vil række ud til fx din læge eller en anden du er tryg ved, så du kan få aflastet din nervesystem, det skal aldrig komme så langt ud, at du føler du ikke vil vågne op igen. Jeg er derfor glad for du har taget et vigtig skridt her og skrevet til os som en start. Jeg tror på du har styrken til at tage den videre, jeg ved allerede at du kan!
God sommer til dig!
Med venlig hilsen Kylie.


