Inden du selv stiller et spørgsmål

 

Tandlægebrevkassen svarer kun på udvalgte spørgsmål

OBS: Tandlægebrevkassen modtager så mange spørgsmål, at vi ikke kan give alle svar. Du kan derfor ikke være sikker på at få svar, hvis du stiller et spørgsmål til tandlægen. 

For at så mange som muligt alligevel kan få hjælp, har vi fundet frem til de spørgsmål vi oftest modtager omkring tænder, og samlet dem i en oversigt, som du kan finde her

Togskinner

brevkassespørgsmål

Togskinner

brevkassespørgsmål af
Username
15 år
Oprettet 1 måned 2 dage siden

Hej. Jeg har togskinner på nuværende tidspunkt og jeg ville gerne stoppe behandling da de bare mangler og rette på mit overbid men det ikke et slemt overbid men agellievel giver elastikkerne mig kæbeproblemer. Så ville gerne stoppe behandling, men mit spørgsmål er at hvis jeg stopper behandlingen er det så stadig muligt og få de metaltråde foroven og forneden og den der skinne man skal gå med i flere år efter togskinnen 24/7 , eller lader de bare en gå og give dem skæve tænder igen. Fordi ville gerne have metaltrådende og skinnen selvom jeg stopper behandlingen med min togskinne. ( Ved godt at man ikke kan få togskinner igen gratis hvis man stopper behandlingen før tid ) Please hjælp.

Svar: 

Hej pige 15år

Mange tak for dit spørgsmål.

Jeg må indrømme, at jeg er lidt usikker på hvad du kan kræve af bøjletandlægerne hvis du selv vælger at stoppe din bøjlebehandling før tid.
Som du selv skriver, så vil det i fremtiden være helt for egen regning hvis du vil have rettet dine tænder "færdigt". Hvis du på et tidspunkt skulle have lyst til det, så vil det på det tidspukt være langt mere vanskeligt fordi du er blevet ældre. 
Så jeg vil helt klart anbefale dig at få gjort din behandling færdig. Der har jo været en årsag til, at du gratis er blevet tilbudt bøjlebehandling.

For dig er overbiddet måske ikke noget som generer dig, men der er formentlig en årsag til at din bøjlebehandling ikke er afsluttet endnu.
Nogle gange kan der være opnået et funktionelt tilfredsstillende resultat, også kan man blive tilbudt nogle småjusteringer, som man så kan fravælge uden at man da afbryder behandlingen. Og i det tilfældelig vil du stadig få sat tråde på bagsiden af tænderne og få en skinne.
Den sidste fase af bøjlebehandlingen kaldes retentionsfasen. 
Men hvis du vælger at afbryde behandlingen hvor bøjletandlægene ville forsætte behandlingen, så tror jeg at kan gå begge veje i forhold til retentionsfasen. Bøjletandlægerne kan enten vælge at tilbyde dig retentionsfasen, måske fordi de alligevel mener at din tandstilling funktionelt er tilfredsstillende. Men de kan også vælge ikke at tilbyde dig retentionsfasen, da du afbryde den samlede bøjlebehandling. 

Jeg kan forstå, at du primært vil afbryde behandlingen fordi elastikkerne giver dig kæbeproblemer. 
Har du fortalt bøjletandlægerne om dine problemer? Det er jo normalt at der opstår ømhed forskellige steder i munden når man er i bøjlebehandling. 

Jeg vil anbefale dig, at tale med din bøjletandlæge omkring dine spørgsmål. Måske kan de give dig en forklaring på hvorfor de vil forsætte behandlingen, samt give dig et tidsestimat på hvornår de forventer at du er færdig med togskinnerne. Og måske kan de også afhjælpe dine kæbeproblemer hvis du fortæller dem om det. 
Jeg håber at du finder den rigtige løsning for dig, og jeg ved godt at bøjlebehandling ikke altid er sjovt, men jeg vil igen klart anbefale dig at gøre din behandling helt færdig. 

Held og lykke :) 

Med venlig hilsen 
Mia, Tandlægen

Mias billede
Mia fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program