Hvordan siger man nej til venskaber som voksen uden at blive den onde?
brevkassespørgsmål
Hvordan siger man nej til venskaber som voksen uden at blive den onde?
Hej. Jeg sidder i et dilemma omkring venskab. Vi er en stor gruppe piger der har ses jævnligt siden gymnasiet og er meget tætte og interne. Vi elsker alle sammen hinanden højt og dynamikken fungere optimalt. Der er nu sket det, at en pige vi også har gået i gymnasie med gerne vil være med i gruppen. Problemet er bare, at hun slet ikke passer ind, og lige meget hvor mange gange vi forsøger at få det til at fungere, er der bare ingen der oplever kemi med hende; hverken på en mands hold eller i gruppen som helhed. Så mit dilemma er, hvordan får vi sagt til hende, det ikke fungere? Hun spørg oftere og oftere om vi vil ses og om hun må deltage i vores ting, og det er svært at sige nej uden at komme med en undskyldning for hvorfor det ikke lige passer den dag. Når hun så endelig deltager bliver stemningen akavet og alle går derfra med en øv følelse, fordi vi normalt altid hygger os, og jeg føler langsomt hendes tilstedeværelse ødelægger vennegruppen, fordi vi ik siger nej til hun må deltage. Vi er jo voksne mennesker og det er mange år siden vi gik i gym, så hvorfor er det så svært at sige nej?
Svar:
Hej med dig og jer.
Noget af det, som bare er svært, er relationer. Der kan så nemt følge en masse etiske overvejelser med. Man må nogle gange gå på kompromis med nogle ting, imens man andre gange må holde på sin ret. Og ind imellem står man i jeres situation, hvor man muligvis må gøre nogen ked af det.
Det er ikke nemt at sidde i jeres situation og jeg kan godt forstå, du er på udkig efter et godt råd. At sige nej til nogen er ikke rart. Samtidig er det er en ting, man ikke rigtig kan komme udenom her i livet - selvom det ville være rart at kunne undgå det. Så umiddelbart tænker jeg, at det er fuldstændig normalt, okay og naturligt at nogle ikke er et ligeså godt match som andre, i en gruppe. Og det er godt at I lytter til jer selv, og at det ikke passer så godt ind, at have hende med. I har givet det en chance, hvilket er super godt og betænksomt gjort.
I den her sag kan man gøre mange ting. Generelt vil jeg anbefale at I tænker over at blive på egen banehalvdel og sige 'jeg/vi' har det sådan her i stedet for fx at sige 'du irriterer os'.. Og at tonen er så rar som muligt overfor hende. Ting kan siges på forskellige måder. Fx kan man sige ‘vi vil ikke have dig med i gruppen længere’ eller ’vi tror, det er bedst for vores gruppe at være, som den var før’, som egentlig betyder det samme, men med stor forskel. I kan selv tænke med, men her kommer et par bud:
En af jer kan fortælle hende, på tomandshånd, hvordan I har det. Det kræver selvfølgelig, at en af jer har mod på det. Hun vil måske ikke føle det helt så ubehageligt, som hvis I alle er der.
I kan skrive en besked til hende, hvor I melder ærligt ud. Det vil måske være lettere for jer ikke at stå overfor hende og forklare.
I kan sige det næste gang, hun er med til en af jeres aftener. På den måde kan I støtte jer til hinanden og hjælpe hinanden med at få det sagt.
Jeg vil forberede jer på, at der nok kommer en reaktion fra hende, for det lyder som om, hun nyder at være sammen med jer. I kan snakke om, hvad I gør, hvis det er og hvordan I støtter hende bedst muligt.
Jeg håber I fik nogle tanker at arbejde videre med. Og jeg krydser fingre for at det helt bliver gjort på en måde, I har det godt med.
Bedste tanker
Mai
Relateret indhold
Håber I kan hjælpe
Hej Jeg er en pige på 18 år. Jeg bor hjemme, men vil meget gerne flytte hjemmefra, da jeg har det svært med at bo hos min familie, men jeg kan ikke have et job (og derfor ikke tjene penge) pga. Psykisk sårbarhed. Mit spørgsmål er derfor om der er nogle former for økonomisk støtte, hvis man har...
Kylie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
0
