Bryster

brevkassespørgsmål

Bryster

brevkassespørgsmål af
Solvej
9 år
Oprettet 1 år 2 uger siden

Jeg har haft en veninde med hjem. Hun sagde at hun var begyndt at få bryster. Hun sagde at hvis man trykkede ved siden af brystvorten og det gjorde ondt, så var man ved at få bryster. Jeg trykkede og det gjorde ondt. Jeg prøvede igen efter et par dage men der gjorde det ikke så ondt. Næste dag prøvede jeg igen og jeg kunne ikke mærke noget. Og min bryst vorter bliver spidsere. Hvorfor det? Og hvor lang tid kan det tage at få lidt bryster? Kh pigen på 8-9 år.

Svar: 

Hej med dig

Pubertet er en mærkelig ting og der er super mange spørgsmål, som kan dukke op undervejs. Du har nogle omkring dine bryster. 

Og ja..ømme bryster og også de stikkende brystvorter kan lige præcis være et tegn på, at brysterne vokser, som din veninde siger. Men helt præcist hvornår og hvordan ens bryster vokser er så forskelligt. Så det at dine bryster pludselig ikke var ømme alligevel, er også fuldstændig normalt og ikke nødvendigvis et tegn på, at de ikke vokser alligevel. Du kan altså ikke nødvendigvis sammenligne dig med din veninde. Det kan være, du oplever noget at det samme og måske slet ikke. På den måde er vores kroppe meget skøre og mærkelige, for de kan være svære at regne ud. Og det er så træls. For det eneste, du rigtig kan gøre er at være rigtig tålmodig. Og prøve at vente på at det sker af sig selv.

Man siger faktisk at nogle bryster først er færdige med at vokse, når man bliver 19, så der er en lang ventetid for nogle, selvom der for andre ikke går så lang tid.

Det er ikke det fedeste at få at vide, når man er utålmodig og gerne vil have dem til at vokse. Og det er altså helt okay og helt normalt at være træt af. Der er simpelthen så mange år, der har stået i den situation, hvor man må være ekstra tålmodig. Og så på et tidspunkt, så sker det. 

Jeg håber, du fik lidt svar på de tanker, du havde. Og ellers er du altid velkommen til at skrive herind igen. Og ellers vil jeg bare sende en tanke til dig.

De bedste hilsner

Mai

Mais billede
Mai har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program