Hvordan ved man om en dreng kan li en?
Hvordan ved man om en dreng kan li en?
Hej Jeg vil gerne høre hvordan man kan se på en drengs kropsprog om han kan li en Hilsen Thilde
Hej Thilde
Som udgangspunkt kan det være svært at læse andre menneskers kropssprog. Kropssproget kan nemlig nemt misforståes, fordi det kan tolkes på forskellige måder af forskellige mennesker. Når det så er sagt, så kan der være nogle klare tegn på, at han måske kan lide dig. Det kan være, hvis han kigger meget på dig, smiler meget til dig, snakker meget med dig, eller hvis han meget gerne vil være sammen med dig. Det kan også være, hvis han rører meget ved dig og fx gerne vil kramme eller holde i hånd. Det kan også være, hvis han gør dig tjenester så som at hente noget for dig eller hjælpe dig med lektier. Hvis han gør en ekstra indsats for at gøre dig glad, tror jeg, at du kan være ret sikker på, at han godt kan lide dig.
Hvis du meget gerne vil vide, om han kan lide dig, kan du også prøve at spørge ham om det. Der er ikke nogen, som kan læse tanker. Så nogle gange er det nemmere bare at spørge og få et klart svar. Måske kan han lide dig? Så kan det være rart at vide, så man kan lære hinanden bedre at kende. Eller måske kan han ikke, og du har misforstået hans kropssprog og signaler? Så kan du bruge din energi på en anden sød dreng i stedet. Uanset hvad kan det være rart at få et klart svar, så man ikke bruger for meget tid på at spekulere.
De bedste hilsner
Marie