Hår på pikken

brevkassespørgsmål

Hår på pikken

brevkassespørgsmål af
Ukendt
16 år
Oprettet 3 år 4 måneder siden

hey jeg er 16 år og jeg har hår på pikken men det begynder at gro rigtig langt op helt op på selve hovedet af min pik hvad gør jeg ved det og Kan jeg få det fjernet permanent ?

Svar: 

Hey Ukendt 

Som du nok ved er hår på pikken helt almindeligt. Nogle har ganske få, og nogle har rigtig mange.  

Permanent hårfjerning, kan i nogle tilfælde lade sig gøre, men i så følsomt område er det ikke noget du under nogen omstændigheder skal kaste dig ud i, får du har talt med din egen læge. 

Hvis man ønsker at komme af med hårene er barbering og trimning, det mest skånsomme, og samtidigt effektive løsninger. Du kan læse mere om hvordan du gør her: https://www.sexlinien.dk/emneside-kroppen/intimbarbering 

Voksbehandling er også en mulighed. Her skal du dog være opmærksom på at det gør ondt. Man hiver hårene ud af hårsækken ved hjælp af varm voks, og der er ikke nogen vej udenom...det gør bare ondt af h....til. Hvis du vil prøve voksbehandling kan det på det kraftigste anbefales at gå til en professionel kosmetolog. Det er en meget hård behandling for huden, og nogle af de vokstyper der findes kan godt give ret kedeligt udslæt på pikken. 

Lige en sidste ting. Du skriver at hårene vokser helt oppe på dit pikhoved. Mener du på forhuden, som er helt oppe rundt om pikhovedet? Hvis ja, så er det helt almindeligt. 

Mener du at der vokser hår direkte ud af pikhovedet, når du trækker forhuden helt væk fra hovedet? Hvis ja, så synes jeg det lyder meget usædvanligt, og så vil jeg anbefale dig lige at få det tjekket hos lægen. 

Mange hilsner Lasse

Lasses billede
Lasse fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program