Kære du

Tak for dit spørgsmål her i brevkassen! Jeg tror, at der er rigtig mange - både unge og voksne - som kan genkende den situation, du står i. Det er både ubehageligt og svært, når man føler, at en ven eller veninde trækker sig, og særligt hvis man ikke ved, hvorfor de trækker sig. Man kan være bange for, at man har sagt eller gjort noget, som har gjort dem kede af det, eller man kan føle sig afvist og alene. Det er slet ikke rart, og jeg er ked af, at du står i den her situation. 

Indtil videre har du forsøgt at fortælle din veninde, at du savner hende, og du har forsøgt at snakke om det med andre. Og begge ting kan være en stor hjælp, men det lyder desværre ikke til, at det har været nok i dit tilfælde. Derfor spørger du, hvad du så kan gøre. Min umiddelbare tanke er, om det kunne være en idé at tale med din veninde igen men så mere direkte? Måske faktisk spørge hende direkte, om du har gjort noget, som hun er ked af, eller om der er en grund til, at hun aldrig har tid til at ses længere? Hvis du kan få svar på nogle af de ting, så kan det være, at I kan finde vejen tilbage til hinanden igen? Det kan også være, at du kan skrive alle dine tanker ned i et brev til hende, så hun kan få det fulde billede af, hvordan du har det. Du har fortalt hende, at du savner hende, men måske hun ikke helt forstår, hvor meget det her, går dig på?

Uanset hvordan du får åbnet op overfor din veninde, så tror jeg, at det er vigtigt at være forberedt på, at det ikke er sikkert, at hun giver dig et svar, som du kan bruge, eller et svar, som du bliver glad for. Det er ikke det samme som, at det ikke stadig kan være en stor hjælp, fordi jeg tænker, at du så i det mindste ved, hvor I står. Lige nu lyder det i hvert fald til, at du har mange spørgsmål, og ting du er i tvivl om, og måske det er derfor, at det bliver ved med at fylde for dig? Så derfor tænker jeg, at det måske kunne være rart for dig at forsøge at få nogle svar, sådan at du ikke skal gå og tænke "hvad nu hvis det var fordi..".

Det er slet ikke sikkert, at der er en klar grund til, at I ikke er så tætte, som I har været tidligere. Nogle gange så vokser man bare fra hinanden. Nogle gange er man fælles om det, og andre gange er det mest på den enes initiativ. Det kan være rigtig trist, når det sker, men jeg tænker, at det er vigtigt, at man husker alle de gode stunder, der har været, også selvom man så ikke er venner forevigt. Andre gange så har man brug for lidt afstand fra hinanden og så finder man senere ud af, at man savner hinanden. Det er aldrig til at vide, hvilken vej det går, så jeg tror, at det vigtigste er, at du får sagt og gjort de ting, som gør, at du kan komme på den anden side uanset, om I får det løst eller ej. 

Jeg håber, at mine tanker giver lidt mening, og at mit svar kan hjælpe dig lidt på vej i den her situation. Hvis du er i tvivl om noget eller har brug for at drøfte noget, så er du velkommen til at kigge forbi igen i brevkassen elle i vores chat eller SMS-rådgivning. 

Jeg ønsker dig al mulig held og lykke!

Varme tanker,

Dagmar