Det plager mig!

brevkassespørgsmål

Det plager mig!

brevkassespørgsmål af
Miss Writer
23 år
Oprettet 3 år 6 måneder siden

Hej. Hvordan jeg kan ikke tænke klart? Min hoved føler tomt og husker ikke ingenting og bliver tit forvirret. Jeg plejer at skrive historier, og plejede at elske det. Men jeg kan ikke koncertere mig i samtalerne, se film, læse, at regne i matematiktimerne.

Jeg har den følgse i mere et år, og det plager mig! Og det bliver værre, værre og værre.
Hvad betyder det?

 

 

eller forstå ikke hvad jeg læser. Hellere kan ikke 

Svar: 

Kære Miss Writer

Det lyder rigtig ubehageligt, at du ikke kan koncentrere dig om ting, som du tidligere godt har kunnet fokusere på. Du spørger ind til, hvordan det kan være, at det er sådan, men jeg tænker, at det er rigtig svært for mig at give dig et klart svar. Jeg tænker nemlig, at der kan være rigtig mange grunde. Det kan være, fordi din opmærksomhed eller hukommelse er påvirket, og det kan den både være, hvis man f.eks. er fysisk påvirket (træt, sulten, eller syg) eller hvis man er psykisk påvirket (ked af det, vred, stresset eller lignende). Det kan også være, fordi du mangler lysten til de her ting, hvilket også kan skyldes, at man er træt eller presset, og at energien bare ikke er der til det, ligesom den har været før. 

Der kan også være andre grunde til, at du oplever det, du gør, og det er som sagt meget svært for mig at sige, hvorfor det er sådan for dig lige nu. Derfor er mit bedste råd til dig at starte med at tage en snak med din læge, som kan forsøge at finde ud af, om der er noget f.eks. fysisk eller psykisk, eller om der er nogle andre, du måske har brug for at snakke med. 

Derudover vil jeg råde dig til at sikre, at du får sovet, spist og drukket vand regelmæssigt, og at du ikke har for travlt, da de her ting kan påvirke en meget mere, end man måske lige går og tror.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, men du er altid velkommen til at kigge forbi igen en anden gang her i brevkassen eller i SMS eller chatrådgivning. Jeg ønsker dig alt det bedste!

Mange tanker,

Dagmar

Dagmars billede
Dagmar fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program