Min lærer

brevkassespørgsmål

Min lærer

brevkassespørgsmål af
Anna
17 år
Oprettet 3 år 7 måneder siden

Hej cyberhus, jeg er en pige på 17 meget snart 18 og min lærer er det dejligste Wow, aner ikke hvor gammel han er fordi han ikke har nogle sociale medier så kan ikke stalke mig frem... ahhaha men han bor i den by jeg bor i og handle en gang i mellem i den lidl jeg arbejder i, og han er bare så lækker og sød kan slet ikke styre mig, ved godt at det normalt, og Det heller ikke fordi det fylder så meget i min hverdag, men ærligt han skal ikke gå to gange rundt om min seng. ved også godt at det kun er fordi han er sød og min lærer at det gør det hele lidt mere spændene, men vil ikke have forhold med ham bare sex, ved godt det aldrig kommer der til men han er bare dejlig og han ser dejlig ud. Så det jeg vil spørge om haha, må man godt have sex med sin lærer og vil han nogen sinde tage den chance? og hvordan finder jeg ud af om han vil det samme? 

Svar: 

Hej Anna 

Som du selv er inde på, så er den her fantasi om at have sex med sin lærer noget som er ret almindeligt, og noget som mange kan genkende. 

Du spørger om man må have sex med sin lærer, og det enkle svar er ja, det må DU godt. Men din lærer må ikke have sex med dig. 

Som lærer gælder der nemlig særlige regler, der betyder at en lærer ikke må have sex med en ung under 18 år, hvis den unge er lærerens elev. Så indtil du bliver 18 år, vil din lærer kunne straffes med fængsel, hvis I har sex. 

Når du er fyldt 18 år bliver situationen lidt anderledes, fordi du så er voksen. Men det vil fortsat være ret problematisk for din lærer at have sex med dig. Alle skoler og ungdomsuddannelser, som jeg kender til, har meget klare retningslinjer omkring forhold mellem lærere og elever, der betyder at en lærer under ingen omstændigheder må have sex med en elev. Heller ikke selv om eleven er fyldt 18 år. På langt de fleste uddannelsesinstitutioner, vil det betyde fyring af din lærer. 

Så jeg vi være ærlig og sige, at din fantasi kan være vildt fræk, og er helt okay. Men i virkeligheden fungerer det bare rigtig dårligt. Der er bare alt for stor risiko for at en af jer, eller I begge ender op med en rigtig dårlig oplevelse, der kan få nogle ret kedelige konsekvenser. 

Nu skriver du slet ikke noget om at din lærer har vist interesse for dig, på den måde, og jeg tænker heller ikke at du skal gøre noget særligt for at gøre ham interesseret.  

Jeg tænker at du skal overveje om det overhovedet er en fantasi, som giver mening at udleve. Seksuelle fantasier er nogle gange bedst som fantasier. Som fantasi kan de være frække og vilde, samtidig med at man kan passe på sig selv, og undgå at skade andre. 

Gode hilsner Tanja

Tanjas billede
Tanja fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program