Kære Marcus 

Jeg kan virkelig godt forstå, at du har det rigtig svært. Sorgen over at miste dine brødre er naturligvis enorm, og sorg har det desværre med at blive endnu sværere, hvis man ikke får lov til at være i sorgen, men føler sig tvunget til at undertrykke den.  

Der findes masser af tests, men ikke nogen der er brugbare. Det samme gælder behandling. Du er nødt til at tale med nogen om det her. 

Det kræver samtale med en professionel at slå fast om du har en depression. Og hvis du har, så har du med sikkerhed brug for at tale med en professionel om hvordan du får det bedre. Det er slet ikke sikkert at du har en depression, men lige meget om du har eller ej, så bærer du på så stor en sorg, og står i så svær en situation, at jeg mener du er nødt til at få noget hjælp. Og det er der slet ikke noget galt i. 

Jeg kan godt forstå din tanke om at være der for dine forældre, og at du gerne vil spare dem for flere sorger. Marcus, det gør du bedst ved at være der for dig selv, og ved at tage de symptomer du mærker meget alvorligt. 

Ja, dine forældre vil nok blive kede af at du har det rigtig svært. Jeg er sikker på at de vil blive endnu mere kede af, at du har det svært, og bærer det hele alene. Jeg tror dine forældre vil blive glade for at få chancen for at hjælpe. Nogle gange har vi mennesker bare brug for hjælp til at få det bedre. Vi kan ikke alting selv, og særligt hvis man har oplevet så stor en sorg, som du har. Så er det altså helt naturligt, at du har brug for hjælp til at få det rigtig godt igen.  

Den ensomhed du beskriver er desværre noget som andre i lignende situationer også fortæller om. Det handler ikke nødvendigvis om at andre ikke vil dig det godt, men mange kan være bange for at sige det forkerte, og gøre dig mere ked af det, og så kommer de til at trække dig helt i stedet for at være der for dig. Det er jo slet ikke sådan det burde være, men desværre noget som mange mennesker der er i stor sorg oplever. 

Jeg synes du først og fremmest skal kontakte din læge, og fortælle om din bekymring i forhold til depression. Din læge kan hjælpe dig videre, så du kan finde ud af om du har en depression, og hvad du kan gøre. 

Din sorg fylder indeni, og det er selvfølgelig helt naturligt. Sorgen vil nok altid være der, men med hjælp kan du lære at leve med den, på en anden måde. Så den ikke gør så ondt hele tiden. Der findes mange forskellige muligheder for at tale med andre unge der også har oplevet at miste søskende, men det er svært at sige hvad der er tættest på dig. Men hos det nationale sorgcenter: https://sorgcenter.dk/psykologhjaelp/terapi-til-boern-og-unge/ kan de både tilbyde dig direkte hjælp, eller hjælpe dig til at finde ud af hvor der er støtte, nær dig. 

Til sidst synes jeg du skal overveje at snakke med dine forældre. Som jeg skrev tidligere kan jeg godt forstå du ikke vil bekymre dem. Med ved at tale med dem, giver du dem mulighed for at hjælpe, og det er jeg sikker på, at de vil sætte meget stor pris på.  

De bedste hilsner Lukas