Bange for at miste hende

brevkassespørgsmål

Bange for at miste hende

brevkassespørgsmål af
Ham
17 år
Oprettet 3 år 10 måneder siden

Hej cyberhus, jeg har nu været sammen med min kæreste i over et år. Jeg har altid været en glad og positiv dreng der har været klar på det hele og set positivt på selv de mest negative ting. Men her de sidste tre måneder har mit humør slet ikke været i nærheden af det. Jo jeg er glad og har det godt men jeg er begyndt at blive bange for at miste min kæreste som så går udover mit humør. jeg er hele tiden jaloux når hun laver noget uden mig eller fx andre skal se hende i den trøje jeg syntes der er pænest til hende. Jeg begynder at skrive meget negativt og træls til hende. Det er slet ikke som jeg kender mig selv. Hvis hun ikke svare sender jeg en latterlig besked med at det også kan gøre ligemeget, jeg ved virkelig ikke hvorfor. Idag konfronteret hun mig så med at det ikke længere ville gå. At hvis jeg fortsatte sådan kunne vi ikke være sammen mere. noget jeg kan gøre for ikke at overtænke alt og ja bare være glad på hendes vegne? jeg elsker hende for højt til at kunne miste hende på den her måde.

 

Svar: 

Kære Ham!

Tak for dit brev. Det er så godt du skriver, for du skal vide, at du er ikke den eneste der føler jalousi. Og også uden du ved hvorfor. Du har været sammen med din kæreste et år, derfor gætter jeg, at I kender hinanden godt. Du er blevet ramt af jalousi, og det kan der være flere grunde til. Du beskriver det så fint, hvordan du får trang til at skrive noget negativt til hende. Mit gæt er, at jalousien kommer, fordi der er nogle følelser du/I ikke deler med hinanden. Måske vil du gerne noget mere med hende, komme tættere på hende både sexuelt og igennem samtaler. Eller måske er der andre drømme du ikke har delt med hende? Det er naturligt, at når du holder af din kæreste bliver du bange for at miste hende. Det er kærlighed. Følelsen kan være svær at håndterer, derfor kan det du beskriver at være negativ i dine beskeder være en måde at håndterer dine overvældende følelser på.

Din ærlighed i brevet skal du stå ved. Vis hende, at du er ked af, at du har været negativ. Tillad dig at vise hende din kærlighed. Vi har alle følelser, det betyder, at du både er positiv. og negativ. Og det er okay, at føle tristhed, vrede m.m. Accepter at det er følelser. De kommer og går. Når vi forsøger at ændrer på vores følelser kan resultatet istedet blive bitterhed. Det er risikofyldt at være i et kæresteforhold, men jo mere du satser jo mere vil du opdage hvad kærlighed kan. 

Jeg ønsker dig alt det bedste

Hilsen Anne-Sophie 

Anne-Sophies billede
Anne-Sophie har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program