Kære den forvirrede pige

Jeg kan godt forstå, at du er forvirret! Det lyder til, at der er sket en helt masse, og så kan det bare være rigtig svært at følge med. Du skriver, at du gerne vil have nogle råd til, hvad du kan gøre, men jeg er måske ikke helt sikker på, hvad det er i forhold til. Jeg vil prøve at komme med nogle råd til det, som jeg tænker, at du spørger ind til, men hvis jeg ikke får svaret på det, som du egentlig gerne ville have haft svar på, så er du velkommen til at kontakte os igen eller måske kigge forbi vores chat.

Du skriver, at du synes, at det er rigtig svært, at ingen kan lide dine venner, og at du savner dem. Til det tænker jeg, at mit råd er at være sammen med de venner, som du har lyst til at være sammen med. Selvom at jeg godt kan forstå, at det ikke er rart, at de andre ikke kan lide dine venner, så tænker jeg, at det vigtigste er, at du kan lide dem, og at du savner dem rigtig meget. Der vil altid være folk, som man ikke kan lide, og andre som ikke kan lide en selv. Og på den måde vil der også være folk, som dine venner ikke kan lide, og folk som ikke kan lide dine venner, for man klikker bare ikke lige godt med alle. Det vigtigste er, at man selv kan lide at være sammen med dem, som man er venner med, og at ens venner behandler en godt. Så hvis du nyder din tid sammen med din veninde og den her fyr, så synes jeg ikke, at du skal holde dig tilbage, bare fordi der er nogle af de andre, som ikke så godt kan lide dem.

Du skriver, at du ikke er så glad for dine venner, når de er sammen med andre, fordi der er anderledes der, end når det bare er jer tre. Det kan virkelig være rigtig svært, når det sker. De fleste af os ændrer os lidt alt efter, hvem vi er sammen med. Man er for eksempel måske anderledes når man er sammen med sine venner, end når man er sammen med sin familie. Det er meget almindeligt, men nogle gange så ændrer folk sig så meget, at man kan føle, at man ikke kan genkende dem længere, og det kan være ret ubehageligt. Jeg tænker, om du måske kunne prøve at snakke med dine venner om det? Nu ved jeg ikke, hvordan de er anderledes, når de er sammen med andre, men hvis du f.eks. synes, at de bliver trælse overfor dig, så kunne det måske være rigtig rart for dem at få det at vide, for det er ikke sikkert, at de ved, hvis de gør noget, som gør dig ked af det.

Hvis ikke eller hvis det ikke virker at tale med dem, så tænker jeg også, at det er okay at tage afstand til dem. Nogle gange så vokser man også bare fra hinanden, og så ses man ikke så meget længere. Det er selvfølgelig lidt trist, men nogle gange tror jeg, at det er bedre at se tilbage på alle de gode stunder og minder, man har sammen og så sige, at det var det, det blev til. Man kan godt have haft et rigtig godt og betydningsfuldt venskab, selvom at man ikke er venner for evigt. Og hvis man stopper med at være venner, behøver man heller ikke at være uvenner eller at være sure på hinanden. Man kan godt bare stoppe med at ses og så være taknemmelig for den tid, man havde sammen som venner.

Det var de tanker, som jeg havde efter at have læst dit brev. Jeg håber, at noget af det kan hjælpe dig, og ellers må du som sagt rigtig gerne komme forbi igen. Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke med det hele!

De bedste hilsner,

Dagmar