Hej. 

Mange tak for din henvendelse. 
Hvor er det godt at du spørger om hjælp, for situationer som den her kan være rigtig svære at løse selv.

Til at starte med vil jeg lige sige at jeg slet slet ikke tror at du gør noget forkert! Tværtimod er det helt normalt at man som teenager syntes at ens forældre er sindsygt strenge, pinlige, åndsvage eller måske det hele på samme tid! Så jeg tror ikke at du gør noget galt, du er bare et sted i dit liv, hvor forholdet til dine forældre er lidt ekstra anstrengt. 

Min helt klare opfordring vil være at du skal tage en snak med din far om det. Simpelthen spørge ham om han har tid til at snakke, og så fortælle ham hvordan alt hvad han siger bare går dig på og at det faktisk fylder ret meget for dig at det går dig så meget på. 
Og ja, det er meget lettere sagt end gjort! Jeg ved godt at det kan være svært at tage sådan en snak, specielt hvis man ikke lige er vant til at snakke om sådan nogle ting i ens familie. Derfor får du lige et par ekstra råd med, som måske kan gøre samtalen lidt lettere. 

* Snak med en anden voksen om problemet først - evt. din mor hvis du tænker det kan være en god idé at indblande hende. Men forklar hvordan du oplever det din far siger, og så kan du få lidt feedback på om det faktisk er din far der er mega urimelig, eller om du også selv bærer lidt af ansvaret. Det kan måske endda være at det er en god idé at denne person starter med at være med inde til samtalen med din far, hvilket kan gøre situationen lidt mindre konfliktoptrappende - tænk på personen som en der kan mægle mellem dig og din far og hjælpe jer til at se den andens perspektiver. 

* Tag ansvar - Selv om din far er helt vildt streng eller bare vildt irriterende, så skal du huske at det ikke altid er super let at have en teenager, og hvis I begge tager del i ansvaret, bliver det meget lettere for dig og din far at få en bedre relation igen. 

* Skriv et brev eller en SMS - nogen gange kan det være mega svært at sige tingene direkte. Samtalen kan dog blive lidt lettere hvis du skriver et brev eller en SMS som din far kan læse i starten af jeres snak. Så er du også sikker på at du husker alle de detaljer du gerne vil have med. 

* Respekter hinanden - det er vigtigt under sådan en samtale at man holder tingene kort og præcist til emnet, så det ikke begynder at handle om alle mulige andre ting I gør eller som er sket. Husk at anerkend hinandens synspunkter og lad være med at afbryde hinandens sætninger. 
Hvis I ikke respekterer hinanden, kan det ende med at opskalere jeres konflikt og så kan det ske at tingene bare bliver værre end de var i forvejen. 

Jeg ved godt at det kan være super svært at tage skridtet til sådan en samtale, men jeg tror helt sikkert at det vil hjælpe jeres situation! Måske ender det endda med at dig og din far lynhurtigt bliver enige om at I begge kan gøre en lille indsats for at det bliver bedre og så er det måske slet ikke et så stort problem som det virker som nu. 
Jeg håber at mit svar kan hjælpe dig.
Held og lykke!

Mvh. Chris - Cyberhus