Hej med dig,

Tak for dit spørgsmål. Jeg forstår godt, at du er forvirret, og at du bliver lidt bange for at snakke med ham, for hvad nu hvis han spørger. Jeg tænker, at du bliver nervøs over det, fordi du inderst inde godt ved, at du ikke har lyst til at være kærester med ham, og at du ikke har lyst til at såre ham, og det er helt forståeligt og meget sødt af dig at tænke på ham og hans følelser. Når det så er sagt, så er det vigtigt at du lytter til dig selv, og hvordan du har det. Det kan godt være, at han bliver såret over dit svar, men det er bedre, at han får sandheden fra dig, hvis han spørger, end at han går og håber og tror, at du også gerne vil være kærester med ham - for det er også meget sårende. Jeg synes, at du skal prøve at være så naturlig omkring ham, som du kan være, og så vise ham, at du kun er interesseret i at være venner. Måske kan du, hvis du har mod på det, spørge ham direkte, hvorfor han bumper ind i dig og fjoller omkring dig, selvom du måske godt ved hvorfor. Det er ikke sikkert, at det er fordi han vil være kærester eller er forelsket i dig, og det kunne være rart at være sammen med hinanden på en måde, som I begge to gerne vil. Hvis I får snakket sammen om det, vil det nok fjerne den nervøsitet, du føler, sådan at I igen kan være sammen alene. 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar. Selvom det måske vil såre ham, skal du ikke blive kærester med nogen, som du ikke har lyst til at være kærester med. Det er også synd.

De bedste hilsner

Jeanette