sex eller ej

brevkassespørgsmål

sex eller ej

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 4 år 3 måneder siden

hi jeg er en dreng på 13 år og jeg har lyst til at have sex men jeg ved ikke om det er normalt og jeg tør ikke at spørge nogle om de vil.

Svar: 

Hej med dig

Tak for dit spørgsmål. 

Du kan være helt rolig. Det er helt normalt at du er blevet nysgerrig på sex, og er begyndt at have lyst til det.

Du vil nok opleve at den lyst bliver større de næste par år, og du begynder måske også at onanere mere end du gør nu. Det er også normalt, og det sker for langt de fleste unge når de kommer i teenagealderen. 

Men selvom det er helt normalt at få lyst og være nysgerrig, så er gennemsnitsalderen stadig 16 år for den første gang. Det er rigtig tit fordi de fleste først føler sig helt rigtig klar, efter de er blevet 15 år. Det at have sex, kan nemlig være en stor oplevelse, som kræver at man er meget tryg ved den anden, og også tryg ved sig selv og sin krop. 

15 år er også den seksuelle lavalder. Den seksuelle lavalder betyder bare at det er ulovligt at have sex med nogen som er under 15 år. Hvis du altså selv er over 15 år. Så det er en måde at beskytte børn og unge under 15 år mod at blive misbrugt af voksne. I virkeligheden er der dog lidt blødere rammer, og det er usandsynligt at man vil blive dømt hvis man fx er 16 år og har sex med en på 14 år - hvis begge har lyst og har sagt ja til det.

Alt i alt, så er du helt normal, og du vil nok opleve at din lyst bliver stærkere de næste par år, og måske finder du også en kæreste som du er tryg ved, og som er tryg ved dig, og så kan I være nysgerrige sammen. Mit råd til dig, er at du prøver om du kan slappe lidt af i det, og ikke have travlt med at have sex. Det skal nok ske på et tidspunkt, og indtil da, kan du bruge tiden på at lære dig selv godt at kende. Så ved du hvad din krop kan lide, og hvad den ikke kan lide.

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Venlig hilsen

Signe

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program