Forhold

brevkassespørgsmål

Forhold

brevkassespørgsmål af
Oscar
19 år
Oprettet 4 uger 4 timer siden

Hej,

Jeg er en 19-årig dreng, som er kommet i et forhold med en jævnaldrende pige. Vi har været kærester i lidt over 2 måneder, men var meget sikre på hinanden også førhen. Vi har det bedste og tætteste forhold, som jeg kunne forestille mig - og hun siger det samme. Jeg har haft en kæreste i 1,5 år før, så jeg har allerede en vis ide om, hvordan jeg vil have mit forhold.

Sagen er den, at vi snakker sammen om ALT og vi kommer til hinanden som de første, hvis vi har et problem. Vi snakker derfor meget om helt små ting angående vores forhold også. Vi har bare en problematik for tiden, der handler om, at jeg føler, at jeg har lyst til at være sammen med hende så ofte som muligt - og gerne hele tiden, men hun har mange begrænsninger for, hvor ofte jeg må komme og vi kan være sammen. For mig er det meget vigtigt, at vores forhold er meget seriøst, og ikke bare er er "deltidsforhold", hvor man ses en gang i mellem. Jeg vil gerne være en fast del af hendes hverdag og familie. Og det har jeg også været de seneste 2 måneder henover sommerferien, hvor jeg nærmest har været med hende hver dag - og det har været fantastisk for os begge. Nu er vi bare startet i gymnasiet igen, og jeg har selvfølgelig bare lyst til fortsat at ses hele tiden. (Det skal nok nævnes, at vi går i klasse sammen, men hun vil gerne begrænse, hvor meget vi er sammen i klassen, fordi hun føler, at hun bliver distanceret til hendes veninder i klassen ellers).  Jeg spørger næsten hver dag, om vi kan være sammen efter skole eller sove sammen senere, men hun bliver meget ofte nødt til at sige nej, fordi hun siger, at hun har brug for at være alene også. Hendes familie kræver også rigtig ofte at være sammen med hende, hvilket jeg ikke selv kan genkende så meget. Vi snakker tit om den her problematik med, at jeg ideelt set ville leve sammen hver dag, men hun i modsætning til det, har brug for at få tid uden mig. Det føles tit som om, at det er hendes krav der begrænser mig. Men omvendt føler hun, at det er ærgerligt, at det er hende der altid skal sige nej. Vi taler om, at det er ærgerligt for hende, at det skal virke som et "fravalg", når vi ikke er sammen, men at det burde være et "tilvalg" når vi endeligner sammen (for hende).

Vi ser ikke rigtig nogen måde, hvorpå det her kan løses. Vi snakker om det hele tiden, og vil gerne finde en løsning, hvor vi begge bare er glade ved det. Lige nu accepterer jeg bare, når hun siger, at hun har brug for ikke at være sammen, hvilket er lidt hårdt. Jeg kan godt komme i dårligt humør, når jeg ofte føler, at jeg skal "holde mig væk". Omvendt så giver hun sig lidt mere, end hun egentlig havde lyst til, for at gøre mig gladere.

Findes der en løsning udover bare at være mere tollerante overfor hinandens behov?

Svar: 

Hej du, 

Først og fremmest vil jeg sige, hvor er det dejligt for dig, at du har en kæreste, som du er rigtig glad for.

Når jeg læser dit spørgsmål, får jeg den tanke, at i ikke har forventningsafstemt med hinanden, hvad i hver især har af forveninger eller ønsker til jeres forhold. Det lyder til, at i har forskellige behov omkring, hvor meget i vil ses. Nogle har behov for at ses meget med deres partner, og andre vil gerne have at der går lidt tid imellem, at man ses igen. Der er også nogle, der har mere behov at være alene, hvilket andre ikke oplever i samme grad. Det er vigtigt at huske, at der hverken er noget rigtigt eller forkert i forhold til, hvad ens behov er. Jeg kan ikke lade være med at tænke om det kan handle om, at du bliver usikker på, hvorvidt hun vil dig i samme grad, når du oplever, at din kæreste ikke vil ses i samme omfang som dig? Det er helt naturligt at man i starten af et forhold gerne vil bruge så meget tid som muligt med sin partner, da det er nyt og spændende, og alt føles rart. Du skriver, at du godt kan komme i dårligt humør, når din kæreste ikke vil ses i samme omfang, og det får mig til at tænke, at du måske har mere fritid end din kæreste har. For at du ikke skal føle, at du skal holde dig væk eller føler dig fravalgt, kunne det være en oplagt idé, at du brugte lidt tid med dine venner også eller måske fandt en hobby, så du på den måde kan fokusere på nogle andre ting. Når begge parter i et forhold, har hver deres hobbyer kan det også være med til at skabe en god balance og endda styrke forholdet.  Du nævner, at i har været en del sammen i sommerferien, og hvor er det dejligt. Du siger, at i er startet i skole igen. Studiestart fylde meget hos nogle, så man ikke har samme overskud som før til at ses med venner og kærester. Jeg ved selvfølglig ikke, om det er tilfældet ved din kæreste. Det er ikke unormalt, at det kan varrigere, hvor meget tid man bruger sammen. Nogle gange ses man måske lidt oftere, hvor det blandt andet kan være i ferier, hvor man har mere tid eller overskud til at ses og andre perioder ses man mindre.

Det er vigtigt at begge parter trives i et forhold, så det ikke kun er på den enes præmiser og vilkår. Du skriver godt nok, at i snakker sammen om alt, men har i forsøgt at snakke om, hvad i hver især ønsker af jeres forhold? Det kan nogle gange godt være en god idé at sætte ord på, hvad man ønsker og samtidig lytte til, hvad den anden ønsker i forholdet. Det tror jeg, er den bedste løsning, hvorpå i kan finde et fælles grundlag for jeres forhold.

Jeg håber, at det var svar på dit spørgsmål, ellers er du meget velkommen til at kigge forbi igen eller evt. skrive i vores chat.

Mange hilsner fra

Fabienne

Fabienne fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program