Kære dig.

Mange tak for dit brev. Det lyder rigtig ubehageligt, at dine forældre og særligt din mor behandler dig så dårligt ved både at svine dig til, kalde dig grimme ting, sige lede ting til dig og tage din telefon fra dig osv. Jeg kan virkelig godt forstå, at alle de oplevelser har gjort dig ked af det, og at det har gjort, at du ikke har lyst til at blive boende hjemme. Jeg synes, at det er rigtig godt, at du har skrevet herind i brevkassen, og jeg vil gerne prøve at hjælpe dig.

Det må være rigtig svært og hårdt at blive behandlet sådan, og det må være hårdt at have det sådan, der hvor man bor. Et hjem skulle gerne være rart og trygt at være i, og ikke et sted hvor man ikke bliver accepteret for den man er, og hvor man bliver svinet til. Det er slet ikke i orden, at du bliver behandlet sådan derhjemme. Dit køn er dit valg og selvom dine forældre ikke er enige i dine valg, er det vigtigt, at I nu og fremover kan lære at respektere hinanden uanset uenighed, for du har ret til, at være lige præcis den du er.

Jeg vil gerne understrege, at det på ingen måde er i orden, at dine forældre siger de ting til dig og behandler dig på den måde, som du fortæller om. Det er ikke er i orden, at du bliver behandlet sådan. Det er voldsomt for dig at føle, at dine forældre hader dig, og den følelse kan jeg desværre ikke tage fra dig. Jeg vil råde dig til, at du fortæller enten en lærer, et familiemedlem eller en anden voksen du har et godt forhold til, som du er tryg ved og som du stoler på, hvordan du har det derhjemme, og fortæller, hvordan dine forældre behandler dig. Hvis du fortæller det til en lærer eller en anden voksen, kan den voksne hjælpe dig og sammen med dig finde ud af, hvad du kan gøre og hvad der videre skal ske. Det kan være svært at stå med sådan nogle oplevelser helt selv, så derfor synes jeg, at du skal fortælle det til en voksen. Det kan også være, at du har en god ven eller veninde, som du kan mødes med på afstand og snakke med, om hvordan du har det derhjemme? Som regel hjælper det at få sagt tingene højt til nogen.

Jeg forestiller mig, at situationen med Corona lige nu, kun gør din situation værre, fordi vi alle er mere hjemme og dermed er meget tæt på hinanden i familien. Når man som dig er 15 år, er der måske endnu mere behov for, at kunne være sig selv. Lige nu er du og dine forældre måske meget derhjemme, så derfor vil det måske være rart for dig, at komme ud af huset og gå eller cykle nogle ture eller lave noget andet ude af huset. Måske det vil være rart at komme lidt væk hjemmefra og få noget luft og bevægelse. Når du bevæger dig og er ude i solen, får du lykkehormoner forærende, som kan løfte humøret og det kan måske være rart i denne svære periode som du er i.

Du er også altid velkommen til at logge på vores 1-1 chat her i Cyberhus, hvor du du helt anonymt kan snakke med en voksen, som gerne vil hjælpe dig.

Jeg håber, at du kan bruge svaret, og at det kommer til at gå bedre derhjemme med dine forældre.

Kærlig hilsen

Laura.