Kære Ostehaps.

Jeg er virkelig glad for at høre at du kan bruge de svar du har modtaget herinde fra. Det er virkelig fedt at høre, og det er også rigtig godt at du skriver igen, når du har et nyt problem. 

Når jeg læser dit brev, så tænker jeg at du går rundt med en ensomhed, som du har svært ved at sætte ord på. Du skriver f.eks. at du har følt dig alene gennem meget af din skolegang. Du skriver også at du, nu, har en god veninde, men at det nogle gange også kan føles ensomt, fordi hun også taler om sine andre venner. Det er helt forståeligt at du har det sådan, og følelsen af ensomhed er noget som kommer på besøg ved alle mennesker på et eller andet tidspunkt i deres liv. 

Når det er sagt, så læser jeg også rigtig meget positivt i dit brev. Du skriver at du går til cirkus, at du nogle gange taler med dine forældre om det der er svært og at du faktisk har en god veninde som du er glad for. Så det tyder på at du har mennesker i dit liv, som du laver ting sammen med og som holder af dig. 

I den forbindelse der tænker jeg at du meget gerne må fortsætte med at tale med dine forældre om det der er svært for dig, og måske du endda også kan fortælle dem om at du synes det sociale er svært. På den måde bliver det ikke noget som du går rundt med helt alene, men noget som I taler om og kan støtte hinanden i. Det tænker jeg egentlig også at du kan overveje at gøre med din veninde - fortæl hende at du nogle gange føler at jeres venskab ikke er så spændende, når hun fortæller om sine andre venner. Måske kan I, ved at snakke om det, finde ud af nye ting I kan lave sammen, så det bliver mere spændende. Du kunne jo f.eks. tage hende med i Cirkus? I forhold til cirkus, så tænker jeg også at der må være flere personer der, og måske var der en eller flere som kunne blive dine venner. Nogle gange er det nemmere at finde venner gennem de ting man interesserer sig for, fordi man så er fælles om noget. 

Når følelsen af ensomhed kommer på besøg, så kan det godt føles som om at man er helt alene i verden, og så kan der også komme en følelse af at livet ikke er værd at leve. Det vigtigste du kan huske, når det sker, er at det er lige nu. Altså det sker, men det går også over igen. Nogle gange går det måske hurtigt, og andre gange tager det mere tid - men det bliver bedre igen. Særligt hvis du sørger for at åbne op omkring følelsen, og fortælle andre (dine forældre, din veninde) at du har brug for lidt ekstra støtte når det sker. Så du kan mærke at de er der for dig.

Jeg håber du kan bruge mit svar. Hvis du har lyst til at skrive mere om det du oplever, så er du meget velkommen i vores sms rådgivning. Du kan læse mere om den her. I sms'en er du stadig anonym, og det er lidt en blanding mellem chat og brevkasse. Du får svar indenfor 24 timer, og du får ofte et lidt længere svar ligesom her i brevkassen, men du har mulighed for at svare tilbage, ligesom i chatten. 

Kærlig hilsen

Camilla