Barbere løg

brevkassespørgsmål

Barbere løg

brevkassespørgsmål af
Lars j
15 år
Oprettet 4 år 9 måneder siden

Når Barbere i løg begynder i så også at bløde nogle gange ?

 

Svar: 

Hej med dig Lars J!

Det lyder på dit spørgsmål som om, at du måske egentlig havde tænkt at stille dit spørgsmål til de andre unge her på Cyberhus? Hvis det er, så kan du gøre det lige her

Men det er selvfølgelig ikke sikkert, og derfor skal du ikke snydes for et svar. Jeg tænker, at det kan ske for selv den bedste, at man kan komme til at skære sig lidt, når man barberer sig, hvad end det er på ben, under armene, på armene eller omkring ens kønsorganer, at man gør det. Men derfor er det stadig rigtig vigtigt at være forsigtig, når man barberer sig, og jeg tænker også, at det måske er lidt ekstra vigtigt, hvis man barberer sig omkring sine kønsorganer, uanset om det er ens testikler eller på skeden eller lignende. Det er nemlig ikke altid det nemmeste sted at komme til, og derfor kan man måske lidt hurtigere komme galt afsted. 

Fordi det måske sker for de fleste, at de engang imellem kommer til at skære sig ved barbering, så tænker jeg, at det er et godt råd, at huske på, at man har god hygiejne omkring det. Så at man vasker sig, når man barberer sig, og at man gør barberbladet rent f.eks. ved at skolde det med varmt vand og lignende (husk dog at være forsigtig ikke at skære fingrene!). Hvis man skærer sig, er det også en god idé at holde lidt øje og være sikker på, at der f.eks. ikke kommer betændelse eller noget i. 

Hvis du bliver ved med at skære dig, så det bløder, så tænker jeg, om det måske er bedre at finde en anden måde at barbere sig på? Måske man faktisk ikke behøver at barbere sig helt så tæt eller helt glat, og så kan man måske nøjes med at klippe håret omkring ens testikler i stedet? F.eks. med en lille neglesaks eller lignende?

Jeg håber, at det var svar på dit spørgsmål!

Mange hilsner

Amanda

 

Amandas billede
Amanda fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program