Kære du

Et knust hjerte, gør helt ubeskriveligt ondt, og det kan være svært at overskue hvordan man overhovedet kan komme videre. Sorg og hjertesorg er desværre en del af livet. Og når man oplever det, kan det overskygge alting, og få alting til at virke meningsløst. Så det du oplever kan jeg sagtnes følge. 

En knust hjerte, er ikke noget der heler på få dage eller uger. For nogle tager det lang tid, men jeg ved også at det vil ændre sig. Vi er alle sammen forskellige, og vi reagerer forskelligt på et knust hjerte. Derfor er der også mange forskellige måder at komme igennem sorgen, og hele sit hjerte igen. Jeg ved at det ikke giver ret meget mening, når andre siger at det nok skal blive bedre. Får det gør bare så ondt indeni...det ved jeg godt. Særligt hvis det er første gang man oplever det. For første gang, har man jo ikke oplevet at det bliver bedre igen, og så kan det virke helt umuligt, og håbløst. 

Men et knust hjerte er lige så sikker en del af livet, som det at man bliver født, trækker vejret og spiser for at overleve. Man kan ikke komme igennem livet uden at opleve modgang, nedture og et knust hjerte. Men det er lige så sikkert, at man kan komme igennem det, selvom det ikke altid føles sådan. Der kommer et tidspunkt, hvor du kan se pointen med livet igen. Det er jeg sikker på. 

Lige nu kører tankerne...de svære og tunge tanker rundt i hovedet hele tiden. Det er helt almindeligt, og det der gør at det kan føles helt uoverskueligt, at se en vej ud. Det lyder måske helt tåbeligt, men en af de bedste måder at komme igennem et knust hjerte, er ved at holde hjerne igang med noget andet end det der gør ondt. Jo mere tid du har til at sidde og tænke over hvor ked af det du er...jo mere ked af det bliver du. Så en god vej ud er at være aktiv. Træn mere end du plejer. Lav mad sammen med din familie. Bliv i stuen sammen med din familie,m og se en serie eller et eller andet med dem. Lav meget mere med vennerne end du plejer, og hvis nogen spørger om du vil være med til at lave noget, men du ikke har lyst...så gør det alligevel. For jo mere aktiv du er, jo mindre kan din hjerne være beskæftiget med de smertefulde tanker. 
I takt med at hverdagen bliver fyldt med andet end svære tanker, bliver dagene også bedre. Det tager tid, men det skal nok komme. 

Bare det at du vælger at skrive her i brevkassen, fortæller at du stadig har et håb. Et håb om at det kan blive anderledes, og det ved jeg det kan. Tal med din familie om hvordan du har det. Som jeg skrev, så er et knust hjerte noget alle prøver. Dine forældre kender garanteret til det. De kan støtte dig, og være der for dig, så du ikke skal være alene med tankerne. Det kan også være du har en ven, der har prøvet noget af det samme? Det afgørende er ikke så meget hvem, men mere at du prøver at dele dine tanker med nogen du har omkring dig. Både så du kan se, at andre har oplevet og overlevet et knust hjerte, og så andre kan støtte dig. 

Hold fast ,og kæmp videre...en dag af gangen. Det skal nok blive bedre, og en dag opdager du har dit hjerte er ved at hele. 

Kærligst Maya