Mistet min mormor
brevkassespørgsmål
Mistet min mormor
hej charlotte. jeg mistet min mormor den 31 maj i år, og hun blev begravet i onsdags.. jeg stod min mormor meget nær hun har passet mig da eg var lille og de seneste 4 år har jeg hver uge handlet for hende, og været ned og lave mad og spise sammen med hende.. Hun fik for 6 års siden en hun en blodprop der lammede hendes højre side så hun var tvunget til at sidde i kørestol og hun kunne klare det meste selv i de fleste år men de sidste 2 år gik den ned af hun spiste ikke rigtigt mere og røg omkrine 30 til 40 smøger om dagen, hun har aldrig været en som har ville ha hjælp og slet ikke af læger, havde hun ondt ja så var det nnok bare noget forkølelse.. når men hun blev indlagt og døde så ugen efter.. jeg var selvføgelig meget ked af det men havede meget svært ved at vise det! det var som om jeg var hel tom, ingen følser, kunne intet mærke somom jeg var lammet, jeg græd men ik meget og har måske grædt 5 gang siden og jeg har det stadig somom jeg ikke kan mærke min følser jeg ved godt det jo ik er fordi jeg er ligeglad for det er jeg jo ik men hvorfor har jeg det sådan, hvorfor kan jeg ikke bare græde??
Svar:
Kære dig...
Det gør mig ondt med tabet af din mormor. Det er meget meget svært at sætte ord på, når man mister en der står én nær. Jeg vil derfor starte med at rose dig - det er stærkt gået, at du så tæt på at have mistet, kan formulere det du har gjort og sætte ord på de ting der sker med dig og dine følelser.
Jeg kan berolige dig med, at det er ganske naturligt, at du ikke kan græde... du er i en form for chok. Der vil gå lidt tid, så vil det komme - ligepludselig. Du er helt normal.
Da min bror skulle bisættes og vi sad i kirken, kan jeg stadigvæk tydeligt huske, at jeg sad og kiggede på kisten.......prøvede at overbevise min hjerne om, at min bror var i den kiste. Men mit hjerte kunne ikke overbevises.........Stadig heller ikke den dag i dag. Den store flotte mand med de dejlige brede skuldre, hvordan skulle han kunne være i den kiste og senere i den urne.
Vi reagerer alle forskelligt på sorg og døden. Det er kroppens forsvar, den beskytter dig. Med tiden vil den åbne op for din sorg. Det er ikke alle der græder - nogen græder meget, og nogen græder ikke. Der er ingen af delene der er mere korrekt end den anden. Du reagerer som du skal.
Du vil med tiden mindes de mange gode timer du havde med din mormor op til hendes død. Jeg ville ønske, at jeg havde haft den samme mulighed med min bror.
Æret være din mormors minde!
Kærlig hilsen og mange tanker
Charlotte Drue
Relateret indhold
selvmordtanker
Vi starter for to år siden hvor jeg kommer sammen med en sød tøs og vi holder pause hvor vi kom sammen igen men det holde kun 5 måneder men vi har aldrig såen snakket eller været sammen i virkeligeheden, vi går så på skole sammen. men efter det var slut anden gang hvor jeg fik mod nok til at...
Karsten fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
0
Tom indeni.
Så. Hej. Øm.
Det her er pisse svært at tale om, så jeg ved ikke lige hvordan jeg skal starte ud.
Jeg er tom indeni. Virkelig. Jeg er tom.
Jeg ved ikke hvorfor jeg er trist. Jeg er bare trist, død ødelagt.
Hylster uden liv. Det er det, jeg er.
Jeg kan...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
Lækre Emil!!!!
Jeg er en der føler mig bøsse, jeg kan lide en person der går i min klasse han hedder Emil...
Jeg elsker ham virkelig højt men han ved det ikke endnu nogen gange ringer jeg til ham for at høree hans dejlige bløde stemme så lægger jeg på og har tanken om ham og begynder at onanere...
...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
