Mistet min mormor
brevkassespørgsmål
Mistet min mormor
hej charlotte. jeg mistet min mormor den 31 maj i år, og hun blev begravet i onsdags.. jeg stod min mormor meget nær hun har passet mig da eg var lille og de seneste 4 år har jeg hver uge handlet for hende, og været ned og lave mad og spise sammen med hende.. Hun fik for 6 års siden en hun en blodprop der lammede hendes højre side så hun var tvunget til at sidde i kørestol og hun kunne klare det meste selv i de fleste år men de sidste 2 år gik den ned af hun spiste ikke rigtigt mere og røg omkrine 30 til 40 smøger om dagen, hun har aldrig været en som har ville ha hjælp og slet ikke af læger, havde hun ondt ja så var det nnok bare noget forkølelse.. når men hun blev indlagt og døde så ugen efter.. jeg var selvføgelig meget ked af det men havede meget svært ved at vise det! det var som om jeg var hel tom, ingen følser, kunne intet mærke somom jeg var lammet, jeg græd men ik meget og har måske grædt 5 gang siden og jeg har det stadig somom jeg ikke kan mærke min følser jeg ved godt det jo ik er fordi jeg er ligeglad for det er jeg jo ik men hvorfor har jeg det sådan, hvorfor kan jeg ikke bare græde??
Svar:
Kære dig...
Det gør mig ondt med tabet af din mormor. Det er meget meget svært at sætte ord på, når man mister en der står én nær. Jeg vil derfor starte med at rose dig - det er stærkt gået, at du så tæt på at have mistet, kan formulere det du har gjort og sætte ord på de ting der sker med dig og dine følelser.
Jeg kan berolige dig med, at det er ganske naturligt, at du ikke kan græde... du er i en form for chok. Der vil gå lidt tid, så vil det komme - ligepludselig. Du er helt normal.
Da min bror skulle bisættes og vi sad i kirken, kan jeg stadigvæk tydeligt huske, at jeg sad og kiggede på kisten.......prøvede at overbevise min hjerne om, at min bror var i den kiste. Men mit hjerte kunne ikke overbevises.........Stadig heller ikke den dag i dag. Den store flotte mand med de dejlige brede skuldre, hvordan skulle han kunne være i den kiste og senere i den urne.
Vi reagerer alle forskelligt på sorg og døden. Det er kroppens forsvar, den beskytter dig. Med tiden vil den åbne op for din sorg. Det er ikke alle der græder - nogen græder meget, og nogen græder ikke. Der er ingen af delene der er mere korrekt end den anden. Du reagerer som du skal.
Du vil med tiden mindes de mange gode timer du havde med din mormor op til hendes død. Jeg ville ønske, at jeg havde haft den samme mulighed med min bror.
Æret være din mormors minde!
Kærlig hilsen og mange tanker
Charlotte Drue
Relateret indhold
Jeg er forvirret, hvor meget skal man veje?
Hej alle..
Jeg har skåret i mig selv fordi at jeg ikke havde det så godt, jeg er dog stoppet nu men jeg har stadigvæk ar og jeg er så flov over det, jeg går mest med langærmet da jeg syntes at det er så flovt at have korte ærmer hvis folk ser det, jeg er blevet mobbet ud af 3 skoler, men...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
4
Så træt, så ulykkelig.....
16 år
Jeg har haft selvmordstanker siden jeg var 10, de er kommet forsvundet, kommet, forsvundet og kommet igen.
Hele mit liv har jeg været alene, jeg har kun haft en ven som har brugt mig som et beskidt legetøj, klar til at blive smidt ud for noget nyt. Udover det, var...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
Søger kærligheden but how?
Hej👋 Jeg har så svært med at komme ud med det her. Jeg har aldrig fortalt nogen noget om det, ikke engang min mor og vores forhold er bare🤞Jeg fortæller hende ellers stort set alt. Men jeg synes bare et eller andet sted, at det er så pinligt. Jeg er 18 år gammel. Har aldrig gjort noget seksuelt...
Lærke fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
