hvad skal jeg gøre

brevkassespørgsmål

hvad skal jeg gøre

brevkassespørgsmål af
Anonym
22 år
Oprettet 5 år 11 måneder siden

Hej cyberhus

jeg har et problem jeg ikke ved hvordan jeg får ordnet
jeg er en pige på 22 og er lige kommet i forhold med den sødeste fyr men allerede nu er vi begyndt at droppe at have sex da jeg bløder kraftigt fra underliver dog uden smerter. tror jeg bløder 1/4 liter blod ca (væske fylder meget på en lædersofa ;-) spøj til siden) men jeg ved ikke om det er fordi inden min kæreste har jeg ikke haft sex i 1 år og har p-stav så har slet ikke menstruation om det så er fordi at blodet samler sig.
min læge kunne ikke give et hjælpene svar håber i kan :-)

Svar: 

Hej med dig

Tak for dit spørgsmål. Jeg kan forstå at du har problemer med blødning i forbindelse med samleje og at din læge ikke har kunnet hjælpe dig. 

Der kan være flere årsager til blødning ved samleje. Jeg ved jo ikke præcis hvad din læge har undersøgt dig for, men nogle af årsagerne kan være klamydiainfektion eller celleforandringer ved livmoderhalsen. Så er du ikke blevet undersøgt for det, vil jeg mene det er det første du skal. Såfremt der ikke er mistanke om det, synes jeg at du skal ses af en gynækolog, der kan undersøge dig nærmere og finde ud af hvad der så kan gøres. Det er altså ikke normalt at bløde så meget ved samleje, så man må finde ud af hvordan man kan hjælpe dig, så det heller ikke påvirker dit forhold i en dårlig retning. 

Samlet set, tænker jeg, at du må en tur forbi din læge igen.

Jeg håber du kan bruge mit svar. 

Med venlig hilsen 

Morten

 

MortenSs billede
Morten fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program