Jeg er bange for at blive mobbet

brevkassespørgsmål

Jeg er bange for at blive mobbet

brevkassespørgsmål af
William
17 år
Oprettet 6 år 2 måneder siden

Hej cyberhus jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Fordi at der er en dreng i klassen som jeg godt kan lige og han kan også lide mig. I sidste uge spurte han mig om vi skulle være kærester. Og jeg ville gerne være kærester men så blev vi forstyrret og jeg nåede ikke og svare ham. Jeg kom til at tænke på konsikvænerne af svaret ja. Jeg kender de fleste i klassen og jeg ved at de fleste ville sige at det er klamt. Villet ville føre til mobning og jeg ville blive drillet af alle. Min famile ville være ligeglade fordi at min storesøster er lesbisk. Men da han spurgte i forgårs spurte ham mig om mit svar og jeg sage at jeg ville have sex. Med ham først fordi at jeg føler det er vigtit i et forhold så vi aftalte i går. Så vi startes med noget forespil. Jeg hade noget godt sex hvis det er det man kalder det? Jeg er bange for at blive mobbet. Så mit spørsmål mål er hvad skal jeg gøre. Det skal siges at jeg er 17 år og han er 16 så det er lovligt.

Svar: 

Hej med dig. 

Jeg kan forstå, at du har lyst til at være sammen med denne her fyr, men du er bange for, hvordan dine klassekammerater vil reagere og om de vil mobbe dig. Jeg vil forsøge at rådgive dig på bedste vis og jeg håber, at du vil kunne bruge mit svar. 

Her til at starte med vil jeg sige, at det er rigtig dejligt, at du har fundet en sød fyr. Det er vigtigt, at man lytter til sig selv og sine egne følelser, når det kommer til, hvem vi godt kan lide og hvem man gerne vil have sex med. På den måde er det rigtig fint, at du ikke lader dig stoppe af, hvad alle andre tænker. Det er vigtigt at gøre det, du selv har lyst til. 

Selvom det er helt fint, at du har været sammen med ham her fyren, så er det helt normalt at tænke over, hvordan andre reagerer. Det er selvfølgelig ikke til at sige, hvordan dine klassekammerater vil reagere. Men jeg synes, at det er vigtigt, at du gør det, du selv har lyst til og det du selv er klar til. Vi tænker altid rigtig meget over, hvad andre tænker i stedet for at gøre det, vi selv har lyst til. Og det er uanset, om det er en af samme køn eller hvis det havde været et andet køn. Du skal også huske på, at du er ikke alene. Det du tror de vil mobbe dig med er jo egentlig en ny relation, som du har lyst til at have. Det vil betyde, at du får en ny ven eller måske en kæreste, hvilket vil betyde, at du ikke er alene, uanset om du bliver drillet eller ikke. Hvis du oplever, at de begynder at mobbe dig, så er det rigtig vigtigt at få det sagt videre. Det kan være til en lærer, der kan være med til at gøre noget ved det. Det kan også være rigtig fint at snakke om det med nogen. Det kan være dine forældre. 

Du skriver selv, at dine forældre vil være ligeglade med, at du er sammen med en af samme køn. Det er rigtig dejligt, at dine forældre er forstående over for, hvem du og din søster er. Det gør det lettere for dig at fortælle dem, at du har lyst til at være sammen med en dreng. Nu når dine forældre allerede har accepteret, at din søster er til folk af samme køn, så kunne det være en mulighed at snakke med dem om det. Måske har din søster været igennem de samme bekymringer som dig, som dine forældre var med til at hjælpe hende igennem. Du kan også spørge din søster til råds. Hun har været i din situation og måske har hun nogle råd, som hun kan give videre til dig. Uanset hvad så er det rigtig rart, hvis man har nogle omkring sig, der støtter en. 

Til sidst vil jeg lige kommentere på din kommentar om, at sex i et forhold er vigtigt. Sex kan godt fylde meget i nogle forhold, men for de fleste er det ligeså vigtigt, at man har det rigtig godt med sin kæreste og at man kan have det sjovt sammen. Derfor er det helt fint, at du ikke vælger at blive kærester med ham her med det samme. Det er rigtig fint at lære hinanden lidt at kende først. Hvis du ikke er klar til at blive kærester, kan du jo fortælle ham, at du gerne vil ses og så tage stilling til, om I skal være kærester, når I har lært hinanden bedre at kende og ser om I har det godt sammen, når I er alene. Husk også på at din problemstilling jo egentlig handler om at være glad for en person og det i sig selv er jo en rigtig dejlig ting. I stedet for at fokusere på de negative konsekvenser, så lad dig selv være glad og forelsket, for det at kunne lide en er en rigtig fantastisk ting. 

Jeg håber, at du har fået lidt afklaring på dine spørgsmål. Jeg kan godt forstå, at der er flere forskellige ting, der spiller ind, når det handler om at få en kæreste. Kom endelig ind forbi 1-1-chatten, så du kan snakke med en rådgiver om de ting, der rører sig hos dig. 

Jeg ønsker dig held og lykke. 

Med venlig hilsen
Signe M. 

 

SigneMs billede
Signe fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program