Kære du.

Hvor er det godt, at du skriver ind til os og fortæller, hvordan du har det - det er ikke altid særlig nemt at gøre, og særligt ikke når man har det svært, som det lyder til, at du har. Og jeg må også rose dig for, at du rækker ud og ønsker at få hjælp, det kan være endnu sværere at gøre, men det er det første skridt til at få det bedre. 

Det lyder til, at du igennem et stykke tid har haft det svært, men ikke har oplevet, at der er nogen, der har lyttet eller måske endda har set dig for den du er, men blot har set, at du er tynd, at du cutter, er ked af det osv. Men at du cutter, er tynd eller er ked af det skal ikke definere dig, for du er så mange andre ting end det. Og det er vigtigt, at du ved det og minder dig selv om det.

Når man har det svært, så kan alle de svære tanker godt fylde så meget, at man kan komme til at få tankerne, om det hele bare ville være meget lettere, hvis man slet ikke var her. Det er naturligt, at de tanker opstår, når alting virker ligegyldigt, fordi man har det dårligt, for det kan virke som løsningen på ens problemer. Men det er vigtigt at du ved, at selvmord ikke er løsningen - det er det aldrig! For når det så bliver bedre igen, så er man der ikke til at opleve det. 

Du er langt fra den eneste, som cutter som en måde at håndtere de svære tanker og følelser på. Og den måde du beskriver, hvorfor du cutter giver god mening, og jeg tror, at der er andre unge, der også kan genkende sig i det. Når man cutter, så kan det godt virke lindrende i øjeblikket, men den lindring forsvinder hurtigt, og mange er fyldt med skyld og skam efterfølgende over, at man cutter, hvilket gør det hele værre, så man cutter igen. Det bliver altså en ond spiral, som bliver værre og værre, hvis man ikke får hjælp eller selv arbejder på at finde andre strategier til at håndtere de svære tanker. Og som du også selv skriver, så er det vigtigt, at du får den hjælp til både 1. hvordan du kan gøre noget andet end at cutte, når du er ked af det, og så 2. finde måder at få det godt på, så det måske ikke bliver nødvendigt at håndtere tankerne om at cutte. 

Heldigvis findes der mange, som gerne vil hjælpe en. helt konkret kan den en mulighed nu og her være at tage til din læge og fortælle, hvordan du har det, og måske få en henvisning til en psykolog. Det kan også være, at du kan kigge på din kommunes hjemmeside og se de tilbud der er - måske der er en ungerådgiver i din kommune, som vil være god for dig og kan hjælpe dig. Det kan også være, at du har en lærer eller pædagog på din skole, som du har det godt med og som du kan snakke med. I hvert fald tænker jeg, at første skridt må være at fortælle en voksen, som du har tillid til, hvordan du har det og at du ønsker hjælp. Måske du kan tænke over, hvilken slags hjælp du gerne vil have? Hvis du nu helt selv kan vælge. Det kan være, at du tidligere har været i kontakt med nogen, der prøvede at hjælpe dig, og det ikke gik så godt, for så kan det være, at det er en anden slags hjælp, du skal have. Så hvis du kan finde mod til at fortælle en voksen, hvordan du har det eller måske ringe til din læge og tage den derfra. I Cyberhus har vi også en række kommunechats, og det kan være at din kommune har en chat, for så kan de også hjælpe dig med hvilke tilbud, der er i din kommune og hvor du måske kan få hjælp. 

Så mit bedste råd til dig er at række ud til nogen, der måske kan hjælpe eller henvise dig videre til, hvor du kan få hjælp. Du er allerede nået langt ved at sætte ord på din situation, og hvor du faktisk er nået til et punkt, hvor du ved, at du ikke kan komme igennem det selv. Det er et stort skridt! Husk også at du altid er velkommen i vores chat, hvis du har brug for at snakke anonymt med en voksen om, hvordan du har det. Hvis dine selvmordstanker tager til, vil jeg også anbefale dig at ringe til Livslinien og snakker med en der. Det er vigtigt, at du ikke føler, at du er alene, når du har det sådan her. 

De bedste hilsner
Pernille