Gider ikke "fremtiden"
brevkassespørgsmål
Gider ikke "fremtiden"
Så som titlen siger gider jeg ikke fremtiden, eller sådan føles det. Hver gang jeg tænker over hvad jeg vil arbejde med, eller når folk spørg "Hvad vil du så i fremtiden?" bliver jeg meget frustreret og næsten sur på folk. Jeg svarer enten at jeg ikke ved det eller siger STX, fordi det er det eneste jeg måske kunne overveje, bare for at have et eller andet her efter 10. klasse. Jobs har jeg næsten søgt mig blind på, tror jeg har læst hele job-kompaset igennem på ug.dk flere gange, men kan ikke finde noget der vækker interesse. Det hjælper ikke at jeg er midt i en OSO-opgave som jo kun omhandler din fremtid (skriver om veterinærsygeplejerske). Alt virker så uoverskuligt og ligegyldigt. Det virker som spild af ens liv, at bruge det på at uddanne sig og arbejde i flere år. Føler bare ikke jeg har en fremtid, det er bare et stort sort hul. Jeg har aldrig sagt det til nogen ud over en veninde som bare siger, at selvfølgelig har jeg en fremtid. Men hvad skulle hun også sige til det. Vi arbejder sammen i denne OSO-opgave og jeg føler at jeg ødelægger alt for hende, men tør heller ikke sige noget, for nu er vi igang. Hun har bare så meget styr på det og har lavet en masse. Det er dejligt hun er ambitiøs, men føler mig som en dum taber i forhold til hende. Mine forældre er også sure over jeg ikke har lavet nogle fremtidsplaner overhovedet, hvilket nok ikke hjælper. Tør/Gider ikke sige det til lærerne for er bange for de vil indblande mine forældre. Ved ikke om det kan have noget at gøre med at jeg generelt ikke bryder mig om ændringer og omvæltninger i livet, alt skal bare helst være ordnet og planlagt, så jeg ved hvad jeg skal uden at tage beslutninger. Der er nok intet svar på det, men håber alligevel nogen måske har et eller andet indskud. Hilsen en fremtidstræt pige
Svar:
Kære du
Det er klart, at det virker uoverskueligt at vælge en fremtid, når du ikke ved, hvad du har lyst til. Især når du normalt gerne vil have, at alt er ordnet og planlagt. Jeg får lige lyst til at sige, at der er mange, der er usikre på, hvad de vil i fremtiden. For mange er det grunden til at tage et eller flere sabbatår, de har brug for at finde ud af, hvad de vil. Nogen starter også på en uddannelse, dropper ud og finder en anden. Det er ikke unormalt, men det gør det ikke mindre ubehageligt. Jeg vil gerne rose dig for virkelig at have forsøgt. Du har kigget igennem jobkompasset flere gange, og det lyder til, at det er noget der fyldet meget i dine tanker.
Når man står i din situation, forstår jeg godt, at man ikke gider fremtiden. Og at det virker som spild at bruge flere år på at uddanne sig og arbejde. Det skulle gerne være sådan, at du kan finde en uddannelse og et arbejde hvor du kommer til at glæde dig til det. Noget der interesserer dig nok til, at det giver dig mod på fremtiden. Det kan godt virke uoverskueligt lige nu, men forhåbentligt kommer den dag inden alt for længe.
Jeg tænker du måske har brug for nogle andre øjne på uddannelse. Du kan prøve at tage kontakt til din lokale studievejledning, eller du kan prøve eVejledningen. De kan hjælpe dig med at finde ud af, hvilken uddannelse der ville passe dig. I mellemtiden kan du overveje hvad du godt kan lide at lave. Kan du lide at arbejde med mennesker, tal, ting, måske noget kreativt? Måske du har en hobby eller et fritidsjob, hvor du kan tænke over, hvad der tiltaler dig ved det. Du kan også prøve at se på hvilke fag i skolen der er dine favoritter. Det betyder ikke, at du skal uddanne dig ud fra din hobby eller dit yndlingsfag, men det kan give dig en idé om, hvilken retning du gerne vil gå. STX kan være et fint valg, hvis du er i tvivl om, hvad du gerne vil. Det giver adgang til en masse videregående uddannelser, og så ville du have tre år mere til at finde ud af, hvad du vil. Du kan også overveje nogle af erhvervsuddannelserne, hvor du kan starte direkte efter 10. Måske der var nogle af de uddannelser, der sagde dig noget.
I forhold til din veninde, vil jeg råde dig til at tale med hende om jeres OSO. Hvis hun synes, du laver for lidt, vil det være rart for hende, at du nævner det. Hvis hun ikke synes det, vil du kunne undgå din følelse af at være dum og at ødelægge det for hende. Under alle omstændigheder kan I lave en aftale for hvor meget du skal lave, så du ikke behøver at slå dig selv i hovedet over det.
Du er også velkommen i vores chat til en snak om skole, fremtid, opgave og veninde.
Kram
Luna
Relateret indhold
Hun kaldte mig ven
Min verden er brudt sammen! Betyder det at hun blot ser mig som en ven med ingen "ægteskabs potentiale".. Piger hjælp! Har I kaldt drenge i kan lide for ven?
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
0
føler jeg ikke er god nok
Hej er en pige på 12.
Føler tit jeg ikke er god nok til at leve, og græder tit om aften og når jeg kommer hjem for skole, også selvom jeg ikke helt ved hvorfor.
Kathrine fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
gør jeg noget forkert i vores forhold?
Jeg er en homoseksuel fyr på 23 der tit føler det er mig der er forkert lige meget hvad jeg gør jeg er sammen med en fyr på 32 og han er begyndt efter han igen har fået en deperation og hænge meget ud med hans venner og jeg er bare noget der er der de drikker og fester her og jeg føller jeg ikke...
Signe har svaret på dette spørgsmål
