At være bange
At være bange
Hej Cyberhus!
i et brev til denne brevkasse med overskriften 'kræft' forklarede jeg om min mor som er syg af lymfekræft (brystkræft)
Jeg er begyndt at blive lidt bange...
Fir om jeg selv får det en dag.
Selvom der er lang tid til at jeg kan få det, genere det mig!
Tanken gør mig bange....
Hvad skal jeg gøre?
Hej du.
Det lyder som om, du er meget fyldt af bekymringer omkring din mor og samtidig også dig selv. Det er meget forståeligt, når du står i den situation, som du gør. Når ens hverdag er fyldt af sygdom er det helt normalt at man kan komme til at tænke alle mulige ting. Og det er helt okay.
Du skriver, at du er bange for, at du selv får kræft en dag. Og som jeg skrev tidligere, så kan jeg godt forstå, at de tanker dukker op i dit hovede. Det kan være en rigtig skræmmende tanke, som man ikke rigtig har lyst til at tænke på, og alligevel kan man måske ikke helt slippe den. Der er ingen, som har lyst til at blive syg, og det kan være. Du skal vide, at det slet ikke er sikkert, at du får kræft, selvom din mor har det. Det er nemlig ikke alle former for kræft, der er arvelige. Faktisk er det kun meget meget få af dem. Men derfor kan jeg sagtens forstå, at du kan mærke meget begymring lige nu.
Jeg vil derfor anbefale dig at finde nogen at snakke med dine tanker om. Når man har tanker eller følelser, som fylder meget, så kan det være en stor hjælp at snakke om dem. På den måde får man nemlig fjernet noget af det pres, som kan være på ens skuldrer, når man bekymrer sig. Det kan være rigtig hårdt at gå med alene. Det kan gøres på flere måder. Du kan evt. tage en snak med din mor/far eller begge to. På den måde kan du gøre det hvornår det skal være og I kan sidde derhjemme eller gå en tur. Du kan både vælge at sige det eller skrive det i et brev - det er der nogen, som synes er dejligt. Der er også mulighed for at snakke med nogen på internettet. På vores hjemmeside kan du chatte med en rådgiver og her er du altid velkommen. Der er også mulighed for at ringe til Kræftlinjen, som er en telefonrådgivning, hvor man kan ringe ind og snakke om tanker og følelser i forhold til kræft. De har åbent hver dag fra 9-21 og deres nummer er: 80 30 10 30. Hvis du har brug for at snakke med andre unge, så har kræftens bekæmpelse nogle ungegrupper rundt omkring i landet, hvor man kan snakke om sine tanker sammen med andre, som også har syge forældre. Hvis du ringer til Kræftens bekæmpelse på kan du sagtens få mere af vide om den slags grupper. Det kan også være, du har en god lærer eller en anden voksen, som du kunne have lyst til at snakke med. Du kan bruge noget tid på at mærke efter, hvad den bedste løsning for lige præcis dig vil være.
Jeg håber, du finder en at snakke med, og at det vil hjælpe dig med at bearbejde tankerne, som fylder lige nu. Du skal vide, at du altid er velkommen til at sende et brev mere herind, hvis du har brug for at læsse af en anden gang.
De bedste hilsner fra Mai