Kære du,

Dit brev behøver ikke ende ud i et spørgsmål og det er helt i orden at man bruger brevkassen som en måde at få fortalt andre hvordan man har det. Det er ikke altid at man ved hvorfor man har det som man har det eller hvad der er pointen med det, men uanset så er det rigtig flot af dig at skrive det alligevel. Det kræver meget mod at fortælle hvordan man har det og det viser mig at du er en rigtig sej pige med masser af styrke!

Det lyder til, at du døjer med dårlig selvtillid og dårlig samvittighed. Det er begge noget, der virkelig kan tynge en. Det kan måske se ud som om man har alt det der skal til for at man har det godt, men selvom man har en god familie, søde veninder og det egentlig går meget godt i skolen, så kan man godt være ked af det og have det dårligt. Det gør det ikke nemmere at man ikke kan forklare hvorfor man har det så dårligt. De fleste har det sådan, at det ville være nemmere hvis man "bare" havde brækket benet, for så ville alle kunne se og forstå at det gjorde ondt. Man ville få benet i gips og så ville det være i orden igen efter nogle uger. Når man har det dårligt indeni, kan ingen se det og det er heller ikke alle der ville kunne forstå det. Det er dog stadig noget man skal tage lige så seriøst som et brækket ben. Når man har det dårligt indeni så fylder det tit rigtig meget og påvirker også hvordan man klarer sig med de ting man skal, fx. at gå i skole eller at sove. Noget som mange bare gør uden at tænke så meget over det, men som pludseligt bliver svært fordi man er ked af det.

Hvor er det dejligt at høre, at du har en god veninde "S", som du er tæt med og som du stoler på. Det er vigtigt at have en man er tryg ved og som man kan dele alle vigtige ting med. Det lyder dog til at du er lidt i tvivl hvordan du egentlig har det med hende. Om man kalder sig bedste veninder eller ej, er egentlig ikke så vigtigt, så længe man ved hvor man har hinanden henne og kan stole på hinanden. Jeg tænker derfor heller ikke du behøver lægge så meget i om I kalder hinanden bedste veninder eller ej. Hvis det fylder meget for dig, kan du måske snakke med hende om det. Jeg kan godt forstå du synes det er svært. Det er den slags. Det tror jeg alle synes. Men det allervigtigste er, at I kan støtte hinanden og være der for hinanden.

Hvad der dog bekymrer mig er det du skriver med at alle ved at du cutter, men at alle lader som ingenting. Jeg synes det er rigtig flot at du godt kan sætte dig ind i hvorfor de måske prøver at lade som ingenting, da de kan være bange for at spørge ind til det hvis nu du bliver ked af det. Jeg synes dog det er ærgerligt at ingen snakker med dig om det. Selvsskade er ofte et tegn om at man har det rigtig skidt og ikke føler man kan få afløb for "smerten" på andre måder. Måske er det også sådan du har det? Det betyder IKKE, at du er en opmærksomhedssøgende-møgunge, overhovedet ikke! Det betyder derimod at du har det rigtig svært og at du har brug for hjælp. Jeg tror faktisk det er et tegn på omsorg overfor dig at de ikke spørger ind til det, fordi de er så bange for at gøre dig ked af det eller måske bange for at det kan gøre det værre hvis de spørger, men det lyder til, at du faktisk bliver endnu mere ked af det over at de ikke spørger ind til dig. Nogle gange bliver man (desværre) nødt til selv at åbne op for en svær snak for at andre tør være med i den. Det er rigtig svært når man i forvejen næsten ikke kan holde det ud mere, men jeg tror du bliver nødt til at fortælle dine forældre om hvor mange svære tanker og følelser du går rundt med. Måske kunne du vise dem dit brev her, så de har en ide om hvordan du har det. Det kan gøre det nemmere at snakke sammen om det. Det er vigtigt at de kan trøste dig og hjælpe dig ud af den her svære periode i dit liv.

Det er muligt at få det bedre og du har i den grad fortjent at få det bedre, at få et stort kram og hjælp til at komme ovenpå igen! Alle mennesker oplever at ryge lidt ud af kurs engang imellem. Det skal man ikke skamme sig over. Det gør os stærkere. Hvad der er vigtigt er at man får hjælp til at komme på rette kurs igen. Det kan du også komme!

Jeg håber du kan bruge mine råd i dette svar. Hvis du har brug for flere råd eller en god snak, er du velkommen til at skrive igen eller logge på vores 1-1chat, hvor du kan snakke helt anonymt med en voksen rådgiver, der sidder klar til at lytte og snakke med dig. Du finder chatten her.

De varmeste hilsner,

Astrid