Forvirret...
Forvirret...
Jeg ved ikke helt om det er den rigtige brevkasse, men nu ender skriver jeg det her...for det er noget med stress og liver er lort så... Jeg har virkelig stress over mit kommende liv. Jeg flytter snart i egen lejlighed i forbindelse med studie, og så skal alt bare falde på plads, siger jeg til mig selv. Tålmodigheden er der ikke. Inde i mit hoved bliver alt øjeblikkeligt skønt, med friske blomster, lækker mad, nye venner, vaskeri og bagværk hver søndag osv! MEN...realiteten er nok at opvasken kommer til at stå i fem dage, støvet vil lægge sig som en dyne over lejligheden og bunker af papir og skrald vil langsomt vokse. Og alt det administrative er også ved at myrde mig godt og grundigt. Hold kæft, hvor er det hele forvirrende, med kontrakter og forbrug og budget og det hele! Fuck...Jojo, jeg har prøvet at bo på kostskole før, men der var der jo mad hver aften og vagter man kunne snakke med. Nu er man helt alene. Og ja, de andre i bygningen oplever nok der samme som mig, men fordi jeg er perfektionist til det næsten er sygeligt, skal og må jeg ikke fejle eller falde på halen. Tænk hvis alt bare er lort, og budgettet skrider og min økonomsike uansvarlighed tager over. Hvad hvis jeg ender med at leve af færdiglavet pizza og pasta i flere månender. Hvad nu hvis alt muligt andet! Og hvad vil de slet ikke tænke om mig på skolen? Og min personlighed og seksualitet, og min tøjstil og humørsvingninger og og og! Jeg får jo ingen venner eller noget. Jeg ved sgu da ikke hvordan man opfører sig på et universitet, så man passer ind og ikke bliver dømt. Jeg vil være perfekt, og andet kan ikke accepteres. Men den attitude går jo heller ikke. Altså, jeg er for fanden da 21! Så tag dig dog sammen. Du er ikke hjemme hos mor længere. Årh for helvede, hold nu kæft. Voksenlivet er svært, jeg ved det. Hvordan tackler jeg al denne stress og forivrring, og vende det hele til noget positivt? Og hvordan kommer jeg ind i nogle gode rutiner og systemer så hverdagen fungerer og budgetterne holdes? Ps. I er altid virkelig søde, og jeg vender tilbage hver gang jeg har problemer, for det er rart at tale med nogen, der bare accepterer en og forstå en.
Hej med dig.
Først og fremmest tak for dit indlæg i brevkassen. Og stort tillykke med at du er optaget på studiet, og tilmed er én af de heldige, som også har en bolig. Jeg er glad for, at hører du har glæde af Cyberhus´brevkasse.
Når jeg læser dit brev tænker jeg umiddelbart, at det du oplever lige nu, er helt forståeligt! Det er mange og nye udfordringer du står overfor. Det er en stor ting at flytte hjemmefra, og pludselig føle man står med det hele selv. Og mange bliver også bange for, at føle sig alene når man sådan kommer til en ny by, lejlighed osv..Som du skriver, har de andre det jo nok på samme måde. Jeg tror godt, jeg kan garantere dig for, at langt de fleste er nervøse og usikre her op til studiestart. Men som du skriver, er du i høj grad perfektionist, og tænker om dig selv at du ikke MÅ fejle. Når jeg læser dit brev, kan jeg ikke lade være med at tænke, at du faktisk forventer noget af dig selv, som ingen af os mennesker kan leve op til. Som du skriver, har du en forventning og forestilling om, at alt skal være perfekt. Og den forestilling er bare mega hård at udsætte sig selv for, for det fører typisk til følelsen af utilstrækkelighed og mindreværd, og herefter stress i forsøget på, at gøre det endnu bedre. Du spørger til hvordan, du tackler alt den stress og forvirring. Jeg vil gerne give dig et par råd, men du må selvfølgelig selv vurdere, om det er noget der duer for dig. Lige nu tænker jeg, at du i høj grad er påvirket af dine tanker - den slags tanker som man kan kalde for katestrofetanker. Tanker har ofte intet med virkeligheden at gøre, men blot en mental bevægelse i sindet. Lidt ligesom skyerne på himlen, som kommer og går. Det samme gør dine tanker, de kommer og går. Lige nu er dine tanker fyldt med frygt for fremtiden. Du bruger selv vendingen "og alt muligt andet", omkring hvor meget ubehageligt du kan forestille dig, at der vil ske. Så du har rigtig mange katestrofetanker lige nu. I virkeligheden kommer det sikkert til at gå rigtig godt med studiestart, økonomi osv. En øvelse for dig kunne være lidt mere overbærenhed med dig selv. Se om du lige så stille kan give lidt slip på dit ønske om, at være perfekt og gøre alt helt perfekt. For mig at se ER du helt perfekt som du er, for du er dig og kun dig- og det er faktisk ret så godt!!! også selvom du spiste købepizza i en hel måned. Du kan forsøge at være opmærksom på hvornår dine tanker kommer, er det mest om aftenen eller når du sidder med alle de administrative ting. Forsøg om du kan sige til dig selv, "så nu kommer de katestrofetanker igen, det må de gerne, men lige nu sidder jeg lige her og laver budget", eller hvad du nu foretager dig. Altså det er lidt en måde, hvor du kan tillade at tankerne er der, for dem kan du ikke sådan styrer, men du kan styrer hvor dit fokus ligger. Et godt sted at vende dit fokus hen er i mod nuet, altså der hvor du er lige nu. Det er en rigtig svær øvelse, og noget mange mennesker øver sig på længe, før at de mærker at tankerne og forestillinger pludselig fylder mindre end tidligere. Når du fortaber dig i tanker om fremtiden, kan du flytte opmærksomheden til din vejrtrækning, den stol du sidder på, lydene, det du ser eller fornemmelser i kroppen. De her øvelser stammer fra mindfulness, og det er dokumenteret via forskning, at de har en effekt, så det er ikke bare noget langhåret hippie-sjov, som man måske kunne tro:-) Hvis du skulle være mere interesseret i det giver jeg dig lige et link, hvor der står noget mere omkring mindfulness og det at give slip på styrende tanker.
Du spørger til hvordan, du kommer ind i gode rutiner og systemer, så hverdagen fungere. Jeg tror, du vil opleve at systemerne lige så stille kommer i takt med at du får dit undervisningsskema, læsegrupper/studiegruppe, og med hensyn til økonomien, så kunne du undersøge om din bank yder den service, hvor de sender en sms med ens saldo hver dag, på den måde kan du lige så stille holde øje med at dit budget holder.
jeg håber meget du kunne bruge mit svar, og ellers er du selvfølgelig meget velkommen til, at henvende dig igen.
Jeg ønsker dig alt det bedste, og du er dig og præcis lige så rigtig som alle andre mennesker!
Held og lykke med de nye udfordringer.
De bedste hilsner
Mette