Jeg er helt klart for kongehuset. Man hører den tit: Påstanden om, at det danske kongehus – og det koster som bekendt de danske skatteydere ca. 400 mio. kr. om året der går til luksus rejser, dyre biler, designer tøj, mega renoveringer af royale slotte, et korps af livvagter i bjørneskindshuer og en klækkelig millionløn til dronning Margrethe, kronprins Frederik og resten af den royale familie. – er ren udgift og af den grund bør nedlægges. Der kan være adskillige grunde til enten at nedlægge eller bevare kongehuset (selv er jeg afgjort tilhænger af bevarelsen. Men det er jo en helt anden debat), fra et økonomisk synspunkt er sagen klar: Det danske kongehus er fra et brandperspektiv en ovenud god investering i forhold til alle de parametre, man normalt inddrager i en måling af virksomheders og produkters brandværd

Hver en krone til kongehuset er givet godt ud. Ved andre styreformer ville udgifterne ikke blive mindre (som ved at danne en republik)
kongehuset sætter blus under eksporten og sikrer sammenhængskraften i samfundet.
Det allervigtigste ved at have et kongehuset er, at det binder det danske folk sammen. Det gør Danmark til Danmark. Kongehuset og monarkiet indtager unægteligt en meget væsentlig rolle i Danmarkshistorien. Kongehuset kan føres tilbage til Gorm den Gamle, der levede i det 10. århundrede, og frem til 1849 var Danmark et enevælde, der blev styret af Kongen. Det danske monarki er et af de ældste monarkier i verden. Det er en institution, der er lige så dansk som Dannebrog er rødt og hvidt. Det er en institution, der har været med til at holde sammen på Danmark i mørke tider. Tider, hvor vi har mistet vores frihed, selvstændighed og demokrati.
Lad os se tilbage i Danmarks historie. Tilbage til dengang, hvor Danmark under 2. Verdenskrig var besat af Tyskland. For den almindelige dansker var ingen reel modstand mulig – ud over den rent symbolske. I denne situation blev Kongehuset og daværende Kong Christian X bannerfører for netop den symbolske modstand. Han red til tyskernes store provokation igennem de københavnske gader med et stort, blafrende Dannebrog og blev dermed igennem hele besættelsestiden et synonym med og et stærkt symbol for den danske modstand.
Dette har selvfølgelig haft betydning for Danmarks økonomiske, kulturelle og samfundsmæssige udvikling, og set ud fra dette synspunkt kan det argumenteres, at Kongehuset og det konstitutionelle monarki bør bevares, eftersom et land på visse områder bør fastholde historiske traditioner, der er en central del af landets kultur. Endvidere kan det argumenteres, at de kulturelle begivenheder der eksisterer i tilknytning til Kongehuset, er med til at give den danske befolkning et bredere kulturelt og intellektuelt indblik, eftersom disse arrangementer ofte er klassiske koncerter og anden "finkultur".

De kongelige er faktisk en god forretning for Danmark på grund af deres ‘branding værdi’. Helt særligt estimeret, at kronprinsesse Mary er 12 milliarder værd i ekstra eksportindtægter, og at andre medlemmer af Kongehuset også bidrager med adskillige milliarder til nationalregnskabet.
Det giver jo god mening at en vis royal romantik, som især amerikanerne , japanere, kinesere og andre monarki-romantikere sværmer for, også giver resultat på bundlinien. Når der skal sættes tal på sådan noget som marketing, reklame, og branding værdi, bliver regnestykket desværre ofte – men ikke altid – en uheldig blanding af sund fornuft, hand waving og tryllestøv. Det betyder dog ikke at monarkiet ikke har en værdi, Så lad os i stedet for give et konkret bud på Kongehusets værdi fra en anden vinkel, som medierne ikke just været overvældende interesseret i: Den empiriske forskning i økonomisk vækst: Den langsigtede værdi af en ændring i samfundsforholdene.
Med andre ord kan man regne ud, hvor meget rigere en gennemsnitsdansker bliver, når man sænker toldsatser, sænker de offentlige udgifter, eller hvad det nu skal være.
Den type analyse kan man kombinere med et af mine egne ydmyge bidrag til forskningen. Det viser sig nemlig, at monarkiers befolkninger er markant mere tillidsfulde end republikkers. Mens cirka 30 procent af en typisk befolkning erklærer, at man kan stole på de fleste mennesker, siger otte procent flere ja til spørgsmålet når de bor i et monarki, alt andet lige. Og en vigtig del af den nye forskning i fundamentale vækstprocesser viser, at netop tillid er en af de faktorer, der fører til hurtigere økonomisk vækst. Så spørgsmålet er blot hvor mange penge, de otte procent ekstra tillid vi får fra Kongehuset, bliver til i det lange løb
Hvis man forestiller sig at et land får otte procent ekstra tillid, viser empiriske estimater fra en række forskellige studier, at landet alt andet lige vil få en ekstra vækst på cirka en fjerdedel af en procent per år.
I en simpel formel, viser det sig at på det meget lange sigt betyder eksistensen af et monarki derfor, at hver indbygger af et land har 2320 kroner mere at leve for om året.
Med andre ord er værdien af Kongehuset, når den evalueres af resultaterne fra de sidste ti års empiriske forskning i økonomisk vækst, en total sum på cirka 12.1 milliarder kroner hvert år.
Pudsigt nok er det cirka det samme som vurderingen af kronprinsessens værdi alene. Så kan folk mene, at monarkiet er en ligegyldig og gammeldags institutions, men ny forskning giver et fingerpeg om betydningen af den i dag. Vi bruger cirka 141 millioner kroner på den kongelige familie hvert år, måske plus den årlige apanage på cirka 80 millioner men får 12 milliarder kroner igen. Det er da ikke noget dårligt afkast på en 1100 år gammel investering, vel?

Jeg tror egentlig det er meget rigtigt at det rent økonomisk er en meget god forretning. Jeg synes bare stadig ikke det giver så meget mening med et kongehus i vores tid.

Det eneste problem jeg har ved kongehuset, er at man nærmest hører om dem konstant, og det er ved drive mig til vanvid, for et eksempel når der bliver født en ny prins eller prinsesse, så hører man næsten ikke om andet end en unge som der bliver flere af hver eneste, så mit problem med kongehuset er mediernes skyld, fordi de vælger konstant at kører på den nyhed, som jeg mener ikke så vigtig en nyhed.

Men ja, jeg kan se en fordel ved at have en præsident, i forhold til kongehuset, er at nyheder ikke går i selvsvig over en lille nyfødt baby

Hvis man ikke kan klare en enkelt uge med nyheder, så har man vidst ikke mange tv-kanaler eller meget indhold i sit liv. Man kan altså godt foretage sig andet, se andet, og bære lidt over med det. Så at afskaffe kongehus fordi aviserne ikke har ANDET at skrive om, det er lidt underlligt

Jeg synes det er en ret smålig holdning.
Udover det, vil en præsident også koste kassevis af kroner.

Den eneste grund til, at medierne følger kongehuset så meget, er jo fordi at folket godt kan lide at følge med i hvad der sker i kongehuset. Hvis ingen så, eller læste om dem, så ville der nok ikke være belæg for at frembringe dette.