ADD/ADHD og ticks?

brevkassespørgsmål

ADD/ADHD og ticks?

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 9 år 6 måneder siden

Hej der er sådan at jeg er lidt itvivl om jeg Har add/adhd og ticks, det er fordi at jeg hele tiden snakker, jeg kan ikke koncentrere eller følge med i timen, og keg mister koncentration virkeligt hurtigt, jeg hat tit humørsvingninger, og alt kan gøre mig sur, hvis min mor f.eks siger godmorgen, bliver jeg sur, altså "du skal ikke sige godmorgen til mig!" Sådan er jeg, og nogle gange er jeg så hyper at jeg næsten gør på loftet, og det værste er at når jeg bliver rigtigt sur bliver jeg voldlig, jeg skal hele tiden røre ved ting og skal altid have noget i hånden, og jeg har lagt mærke til at jeg gøre nogle mærkelige bevægelser, jeg laver et eller andet med hovdet ligesom jeg kigger bag ud, og det gør jeg hele tiden, og så trækker jeg heletiden på skulderne, og det bliver værst når jeg er nervøs,bange,glad,sur eller ked? min mor er overbeviser om at jeg har ticks, men det med ADD/ADHD  har jeg ikke snakket med hende om? Kunne det lyde som om jeg har det? Og havd skal man gøre ved det? 

Svar: 

Kære du

Jeg kan godt forstå at du har brug for noget rådgivning. Det er flere forskellige ting du beskriver og ofte er det sådan, at det kan være ubehageligt når man gør noget, som man ikke selv kan styre eller forstå.

Ticks kan både skyldes en egentlig sygdom, men det er meget sjældent. Langt oftest skyldes det noget psykisk. Altså noget oppe i hovedet, som man ikke selv kan kontrollere. De fleste lærer at styre deres ticks, sådan at de selv kan stoppe det igen, når det starter. Men det kan være svært og kræver træning.

Med hensyn til det andet du beskriver - altså koncentrationsbesvær, humørsvingninger, temperament osv. - så kan de skyldes mange forskellige ting. Det er rigtig svært at sige om det kan være ADD eller ADHD. Det er ikke en diagnose man sådan kan stille hurtigt. Det kræver at man kan snakke med dig. Både omkring hvad du oplever i dag, men også hvordan du har haft det de sidste mange år. Dem som har ADHD oplever at de er hyperaktive, altså at de kan have rigtig meget energi i kroppen og svært ved at sidde stille. De er impulsive. Det vil sige, de oftest bare gør hvad de har lyst til. Det giver mange svingninger og pludselige ideer. Og til sidst oplever de meget at være uopmærksomme. Altså noget i samme retning som den koncentrationsbesvær du beskriver.

Så mange af de ting du skriver, kan sagtens passe ind til ADHD. Men det er en ret stor diagnose, og man skal have haft tingene i lang tid og have det på bestemte måder. Mange mennesker og specielt unge kan have ADHD lignende træk i nogle perioder uden af de har ADHD. Derfor så synes jeg du skal bestille en tid ved din læge og snakke om det du oplever. Du kan også fortælle at du har tænkt på om det kunne være ADHD. Så kan I snakke sammen for og imod det. Du kan selv vælge om du vil have din mor med eller ej. I kan også komme en gang sammen og du kan komme en gang alene.

Jeg er ked af, at jeg ikke kan hjælpe dig mere her, men der skal en del snakke til at komme videre. Håber i det mindste det kunne gøre dig lidt klogere.

Mange hilsner fra Line

Line har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program