Griner på upassende tidspunkter.
Griner på upassende tidspunkter.
Kære Cyberhus.
Jeg skriver fordi jeg seriøst tror at der er noget galt med mig. Jeg er virkelig bange for mig selv. Jeg finder simpelthen andres ulykke, smerte og ulykkelighed så vel som min egen virkelig morsom. Jeg griner på de mest upassende tidspunkter og det bliver bare værre. Det er værste var, da min mormor døde. Hun lå på hospitalet og som jeg sad der på hospitalet og kiggede på hendes lig med min familie, så kom jeg simpelthen til at grine. Jeg skjulte det selvfølgelig. Det samme er sket til begravelser. Det samme skete, da jeg så en mand blive kørt over og se en baby blive slået. Og da jeg fik at vide at min bedste ven flytter skole. Er det normalt eller er det faktisk en sygdom? Det sker bare på alle upassende tidspunkter, når jeg burde reagere på en helt anden måde. I stedet griner jeg. Det er så forfærdeligt og er helt seriøst lidt bange...
Hilsen meget bekymret pige.
Hej med dig :)
Jeg vil starte med at sige, at du ikke er unormal eller ufølsom, fordi du smiler eller griner i alvorlige situationer. Det er helt forståeligt, at du tænker over, om der er noget galt med dig, for man oplever det ikke lige så tit, men der er faktisk andre, som også kommer til det samme, så du er ikke den eneste. Der er mange, som oplever det til begravelser eller i andre sørgelige sammenhænge.
Folk reagerer meget forskelligt, når der sker noget sørgeligt eller alvorligt. Nogle græder, nogle skriger, nogle snakker om noget andet og andre gør ingenting. Når man, som dig, kommer til at smile eller grine er det egentlig bare en reaktion på det, der sker og de følelser, man oplever. Det sker helt automatisk. Det er altså ikke noget, man selv kan styre, fordi det ligger så dybt i en, hvordan man reagerer. Det betyder også, at det heller ikke nødvendigvis er fordi, du synes at situationen er sjov eller morsom - faktisk kan det sagtens være, fordi man indenunder smilet er ked af det. Mange kender det også fra gysere, hvor man bliver bange og så kommer til at grine. Så det er bestemt ikke, fordi at der er noget galt med dig, eller fordi du er syg! Du er bare et helt almindeligt menneske, som reagerer på det, der sker. Det kan du måske tænke på i situationerne, og når det kan være pinligt eller føles upassende? Du kan også prøve at tænke over, hvilke følelser du egentlig har indenunder smilet - er du ked af det, skuffet, såret eller måske bange? Hvis du tør, kan du fortælle nogen om det eller skrive det ned?
Hvis du synes, at det er meget ubehageligt, at du reagerer sådan, kan du prøve at snakke med nogen om det. Det kan være en god ven eller en voksen, som du kender. Du kan også bruge chatten her på siden, hvor du er anonym, og kan chatte med en voksen.
Jeg håber, at du har fået et svar, som du kan bruge til noget - ellers er du altid mere end velkommen til at skrive herind igen!
Mai