Tvangstanker?

brevkassespørgsmål

Tvangstanker?

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 9 år 6 måneder siden

Hej Cyberhus!

 Først og fremmest, jeg har i mange år brugt jer til rådgivning og hjælp. Jeg må ærligt tilstå at det IKKE er sket endnu at jeg er gået herfra uden et nyt objektivt syn på en løsning, så tusind tak! Men en ting jeg har tænkt meget over (og undret mig over) er at jeg har tendenser til noget jeg selv vil definere som "tvangstanker"? Jeg har Asbergers syndrom, hvis det skulle gøre en forskel her. Nogle eksempler på hvordan jeg har observeret det:Da jeg var lille, spillede jeg en del computer. Ind imellem når jeg var nået langt i et spil, fik jeg en kæmpe trang (i mod min vilje) til at slette mine fremskridt og begynde forfra. Dengang kunne jeg på ingen måde administrere / kontrollere det, så jeg gjorde det bare.Det samme gjalt i diskussioner / fora, hvor jeg tænkte på hvor "let" det egentlig var bare at slå vedkommende/nedgøre dem og såre dem. Jeg havde absolut ingen grund/lyst til at gøre det (er meget følsom og rolig selv, og meget tålmodig samt tolerant som person), og vidste at det var forkert, men jeg endte med at gøre det alligevel. Efterhånden som jeg blev ældre blev de trang jeg havde værre og værre, og afspejlede mere seriøse socialt vanskelige handlinger. Jeg gjorde aldrig skade på andre, men endte i dén grad med at gøre det imod mig selv. Da jeg blev 14 (ca) var jeg blevet mobbet (var jeg altid blevet) på en lejrskole om natten på en strand, så jeg måtte gå alene igennem en skov for at komme tilbage til hytten. Da jeg kom retur fik jeg igen denne "trang" til at tage en kniv og skære i mig selv. Jeg ville på ingen måde gøre skade på mig selv, og jeg vidste godt at det var forkert på alle måder. Men den der tanke kom bare med "det er så let" og jeg gjorde det så.Jeg fik skåret i armen én gang, hvorefter jeg brød ud i gråd og kastede kniven igennem lokalet, og flygtede ind i seng. Siden dengang har jeg kontinuerligt haft de der "hvad nu hvis" og "det er jo så let", men jeg kan kontrollere det (og har kunne lige siden dengang uden en eneste smutter), men i tide og utide strækker de tanker sig over mig alligevel. Dette påvirker ikke min hverdag heldigvis. Jeg er (til trods for min diagnose) blevet faglærer (en ung en af slagsen), og har det super godt med elever, familie, venner, og kæreste (gennem 3 år) Men NÅR tankerne rammer mig føler jeg ubehag, men beroliger mig selv med at jeg ved jeg kan tæmme dem.   Er der noget specifikt udtryk for den måde jeg har det på? Jeg vil ikke mene jeg skal i behandling da det ikke er så slemt, men har bare brug for en afklaring/forklaring på hvad der foregår?  Tak på forhånd S

Svar: 

Hej S!

Mange tak for dit yderst velformulerede spørgsmål, og  de eksempler du kommer med.

Du skriver selv at du har Aspergers Syndrom, og det er flot at du tager  det med. Det kan være svært at forklare andre, specielt børn og unge, hvad den lidelse indebærer. Det er, som du sikkert ved, en sygdom hvor en person kan have svært ved at tilpasse sig og forstå sociale situationer og normer, hvilket desværre ofte giver problemer i skolen med mobning og isolation. Hvad der måske ikke er blevet fortalt dengang du fik diagnosen, er at mange børn og unge med Aspergers Syndrom også kan have tvangslidelser og ”Tics”, og man vurderer at op imod 20% af personer med Aspergers også har Tourettes Syndrom. Herudover har det vist sig at børn og unge med Aspergers hyppigere end andre børn, lider af depressioner, specielt i ungdomsårene.

Du giver dine eksempler på de tvangtanker du har, og det kan dels være et udtryk for en underliggende tvangslidelse som Tourettes Syndrom eller OCD (Obsessiv Compulsive Disorder) eller det kan være et udtryk for at forsøge at bryde grænser. Alle børn og unge har behov for at søge grænser i ungdomsårene, og hos personer med Aspergers kan det være svært at håndtere alle de følelsesmæssige input, som der kommer. Det skyldes at disse personer  nærmest er overfølsomme for sådan følelsesmæssig stimulation, heriblandt berøring, lugt, smag, smerte, temperatur og lyd.  De mangler simpelthen redskaberne til at kunne håndtere alle de indtryk, og det kan give anledning til frustrationer, skuffelse og fortvivelse. Men der er hjælp at hente!

For det første kan du altid snakke med din egen læge, og hvis du fortæller ham om de eksempler du kommer med, kan han eventuelt sende dig videre til en specialist (psykiater eller psykolog), for at få dig udredt for om du kan have een af de andre lidelser samtidig med din Asperger.  Hvis du har været undersøgt hos Børne-Unge-Psykiatrisk afdeling, kan du også henvende dig hos dem, og spørge om de kan anbefale en god kontaktperson/psykolog, som har at gøre med voksne, der har Asperger. Hvis du ikke allerede kender den, så findes der en dansk hjemmeside (www.aspergerforeningen.dk) som er en forum for danske unge og voksne med denne lidelse. Der kan du blandt andet også finde information om håndtering af tvangstanker, høre hvordan andre med Asperger klarer problematiske situationer, se mødetider hvor andre med Aspergers Syndrom mødes og udveksler erfaringer og endelig kan du finde en masse information om selve lidelsen og der er links til en masse gode hjemmesider, som andre har haft gavn af derinde.

Aspergers Syndrom er en tilstand, som ikke kan helbredes, og som varer hele livet. Men mange voksne med Aspergers kan ikke umiddelbart skelnes fra andre, fordi de har indlært nogle”adfærdsregler”. Dvs at de selvom de ikke altid ved hvordan man skal reagere i en bestemt social situation, så har de lært hvilken adfærd de skal udvise i situationen. Personer med Aspergers Syndrom kan have svært ved at håndtere alt for meget forandring, og sker der forandringer derhjemme eller andre steder, så er det en god ide at fortælle arbejdsgiver eller familie, at det påvirker dig mere end det ville gøre andre. Desuden kan personer med Aspergers have svært ved at danne tætte bånd med andre,  dog ser man alligevel tit at de har både kone og børn. Det er dine egne drømme for livet og fremtiden, der er med til at skabe den person du er og bliver, og selvom du har Aspergers Syndrom, så kan du få lige så meget ud af livet som alle andre.

Mvh David

Davids billede
David har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program