*Størrelse*

brevkassespørgsmål

*Størrelse*

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 9 år 11 måneder siden

Hej cyberhus! Jeg har lige 3 små sjove spørgsmål til jer, som jeg har gået og spekuleret på det seneste stykke tid.

1 - nu går jeg ikke og kigger efter andre drenge, så derfor kan jeg ikke vide det, men hvad er den normale størrelse for en penis? min egen er 21cm i stiv tilstand, er det meget eller lidt? og kan den stadig vokse?

2 - Det sker sjældent at jeg får boner på ud af det blå. jeg bliver ikke liderlig eller tænker på noget som helst frækt. Det sker bare!, men når det sker har jeg svært ved at skjule den, især i shorts. jogging bukser og tæt sidende bukser. Det er værste er at der går lang tid før den går væk, eller skal jeg onanere for at den stopper og det er lidt svært når man er offentlige steder eller hos venner / veninder. Hvad kan man gøre?

3 - Nu er jeg selv halv dansker og halv afroamerikaner. Jeg er lys chokolade farvet. Man går jo hele tiden og høre alle de rygter om at farvede skulle ha en størret dolk for neden. passer det?

VH den nysgerrige :)

Svar: 

Hej nysgerrige.

Det er super fint, du skriver ind til os med dine spørgsmål, så du ikke behøver at bruge mere tid og energi på at spekulere på dem. Jeg svarer på dem i den rækkefølge, du har skrevet dem.

1. En gennemsnitlig stiv penis er mellem 12 og 19 cm, så din penis er større end gennemsnittet. Penis stopper som regel med at vokse, når man er mellem 18 og 21 år, så din kan stadig vokse, men måske er den allerede "udvokset".

2. Nu ved jeg ikke, hvordan du normalt prøver at skjule den, men når det sker, kan du prøve at lægge den op langs maven og sætte den i "spænd" med underbuksekanten. Hvis du har en lidt løs t-shirt uden over, kan du skjule den på den måde. Du kan også prøve at tænke på nogle ting, du virkelig synes er usexede, som fx fodsved eller noget andet, du bare slet ikke tænder på.
Hvis du er i en situation, hvor du ikke kan onanere, tænker jeg, at du måske kan prøve at tænke på noget andet og ignorere den så godt som muligt. Hvis du hele tiden tænker "åh nej, de andre må ikke se den", er du meget fokuseret på den, og det kan gøre, at den ikke lægger sig igen. Ellers er der desværre nok ikke så meget andet at gøre end at acceptere, at når man er en ung fyr, så sker den slags - også i offentligheden og hjemme ved vennerne.

3. Det er lidt svært at sige, om det passer 100%, men der er flere studier, der bekræfter, at afrikanske mænd har større pikke end europæere, og at europæere har større pikke end asiatere.

Jeg håber, du kan bruge mit svar.

Venlig hilsen

Tanne

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program