forviret og interreseret

brevkassespørgsmål

forviret og interreseret

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 10 år 3 måneder siden

halløj, er startet på gymnasiet, jeg har ikke før haft noget med en dreng, har været forelsket men det har aldrig blevet til noget, fordi jeg var bange for den anden side ikke følte det samme, så ja, i det hele taget har jeg ikke så meget erfaring med sådan noget. nå men jeg startede så og som valgfag havde jeg musik, der mødte jeg så en dreng, føreste uge hilste vi og det var meget sjovt, til aller føreste fest ( skal lige siges han også går i 1g) hilste han på mig og vi talte, ugen efter var der scor en fest nå men midt i festen mødes vi igen og hilser og han tager fat på mig og tar mig med på dansegulvet, nå men vi dansede og endte med at vi kyssede, og ravede lidt.. derfra begyndte jeg at blive lidt interreseret i ham, men ugerne gik og til musik turde vi ikke at tale med hinanden, vi kiggede bare og når jeg fik øjenkontakt kiggede jeg væk, den anden fest kom så hvor han spurgte mig, om jeg var sur på ham fordi hver gang han kiggede på mig og smilte kiggede jeg bare væk, jeg fortalte dog bare at jeg var genert.Han spurgte mig følgende så om vi skulle sætte os ned og lære hinanden bedre af kende.. det gjorde vi så og snakkede og endte med at vi kyssede igen. mandagen efter hvor vi havde drama igen, snakkede vi sammen men kun om musik og ikke personligt, det er det er irretere mig så meget at vi ikke kan tale sammen udover skolen, fordi vi lader som ingen ting men tør kun når vi har fået lidt sprut.. men anyway, tiden gik og der kom så en galla fest, hvor jeg tog mig sammen ikke til at spørge men hentyde, tror godt han fandt ud af det men fortalte hurtigt, ja jeg skal følges med en gammel veninde, hvor jeg følte mig total afvist HAHA, og jeg tænkte at han nok ikke vil med mig, den fredag var der så en fest igen igen, hvor jeg ikke deltog da jeg ikke var i humør til det, men så havde han været over til min veninde, og spurgt hende "regner hun med at vi skal følges til galla, også havde hun sagt det ved jeg ikke, " det bare fordi jeg skal følges med en gammel veninde" også at " jeg er bange for at komme i et forhold fordi alle de andre er endt dårligt" alså jeg forstod ikke helt hva det hentød til at hun skulle komme over til mig eller sådan noget.. men jeg lod som ingenting, indtil den næste fest hvor en af vores fællæs veninder så havde spurgt ham om han kunne lide mig og han havde så sagt " jeg kan ikke lide hende, og jeg vil ikke have et forhold lige nu, jeg vil gerne være single" det blev jeg sku ok såret over, derefter senere på aftnen går han over til min samme veninde som han vsr til forrige fest, og spurgte hende" kan hun godt lide mig" også havde hun sagt "det ved jeg ikke, nej" derefter  havde han vist så svaret " pyha godt, det mærklige var så at dagen efter havde han ansøgt mig på facebook, og da min veninde fortalte mig det blev jeg så irreteret at jeg gik på facebook og skrev en kold besked om at jeg ikke var interreseret som han havde troet jeg var.. han havde så svaret øhm okey det bare fordi "alle" spurgte om dig til mig og jeg var bare lidt forvirret.. tænkte fin nok slutter vi af her så.. nogle uger senere kom galla aftnen hvor jeg så stod med en anden af vores fælles veninder.. vi stod så og snakkede hvor han så kom over og hilste og fortalte at vi havde kysset sammen til hende den anden hvilket var såå mærkligt, da jeg så var gået havde han så sagt at han syntes jeg var sød og så godt ud, det var også mærkligt, senere trak han mig til side og spurgte om vi kunne side ned og tale, vi sad så og talte og han spurgte mig så hvorfor vi kyssede til scor en sut og at han kunne huske at jeg sagde han var sød og sådan noget.. jeg fattede ik rigtig hvor han ville hend.. så jeg var lidt væk, men så gik vi igen fra hinanden og senere bød han mig op og danse også kyssede vi IGEN IGEN, efter galla aftnen var jeg endu mere forvirret fordi nu vidste jeg slet ikke mere, jeg havde håb om at han ville skrive men det ville han nok ikke efter den hårde besked som jeg sendte ham.. så nytårsnat blev jeg lidt fuld og skrev en sød besked til ham, hvor han så svarede med hjerte og det hele, dagen efter var det som om han havde deaktiveret chatten for mig fordi han måske ikke ville forsætte med at skrive og næste dag igen skrev han og vi skrev lidt, og til aller sidst svarede han mig slet ik, beskeden var set men han havde ikk svaret, det var mærkligt, men ferien var ovre og vi kom i skole igen det var mandag til drama og da han så skulle forbi, rødmede han, og gik, senere da vi så hinanden hilste jeg men han sagde ikke noget lavede et mærklig smil og kiggede ned i jorden, og siden da har han ikke skrevet, vi har ikke talt, fordi nu gider jeg ikke mere, men hold da op han har forvirret mig totalt. 

Svar: 

Hej Anonym

Puha...jeg kan da godt forstå du er blevet forvirret over den her fyr, for det er nogle ret blandede signaler han sender. Du skriver ikke lige om du ønsker at tage kontakt til ham igen og have noget kørende med ham, så jeg prøver at svare sådan lidt bredt på de ting du skriver. 

Når jeg læser det du skriver synes jeg det er tydeligt at I nok begge to har været usikre og forvirrede omkring hinandens signaler. Det har måske betydet at I også begge har sendt lidt forvirrende signaler til hinanden.  Til fest har et flere gange danset og kysset, men til daglig er det som om I ikke rigtig "tør" gøre mere ved det. 
Jeg tænker at han måske er mindst lige så forvirret som du er og derfor kommer I ikke rigtig nogen vejene. 

Som sagt kan jeg ikke rigtig læse om du faktisk gerne vil lære ham bedre at kende og komme lidt tættere på ham eller om du bare er frustreret over hele oplevelsen. Så jeg vil give dig to forskellige råd. 

Hvis du gerne vil tættere på ham og lære ham bedre at kende
Så bliver du nødt til at springe ud i det og forklare ham direkte hvordan du har det. Fortæl at du har været forvirret over om han var interesseret i dig, og at du derfor også selv er kommet til at sende nogle lidt blandede signaler. Sig til ham at du faktisk er interesseret i at lære ham bedre at kende, sådan i hverdagen, og ikke kun til fest hvor I begge har fået lidt at drikke.
Hvis du direkte siger til ham hvad det er du gerne vil, er det meget lettere for ham at sige ja eller nej.
Jeg tænker ikke at du behøver gøre det til noget vildt stort og alvorligt. Men "bare" sige at du synes han er meget sød og at du gerne vil lære ham bedre at kende. Måske kan det så med tiden blive til noget mere...måske finder du ud af at han slet ikke er noget for dig. 

Hvis du ikke vil lære ham bedre at kende
Hvis nu du egentlig har besluttet dig for at du ikke vil bruge mere energi på ham, og at du bare gerne vil videre så synes jeg du skal bruge hele den her oplevelse med ham til at blive klogere på hvad du kan gøre næste gang du møder en sød fyr.
Jeg tror de fleste kan genkende det der med at være usikker på hinanden, og usikker på hvad den anden tænker. Man tolker helt vildt på hvad den anden siger og gør...og ikke mindt på alle de ting den anden ikke siger og gør. Og ud fra det man tror...så siger og gør man selv nogle ting.
Når man kommunikerer på den måde er det at alle de her misforståelser, og modsat rettede budskaber opstår. Det ene øjeblik er man sikker på at der er ved at opstå noget stort og dejligt, og det næste øjeblik er der bare helt koldt.
Du kan selvfølgelig ikke bestemme hvordan andre skal kommunikere og hvad de skal sige og gøre når de møder dig. Men du kan bestemme hvordan du selv gør. Og hvis du tør være åben, og eksempelvis sige at du er interesseret eller synes at en fyr er sød, så tror jeg også du vil opleve at en fyr vil have meget lettere ved at gøre det samme overfor dig. 

Håber svaret kan hjælpe dig lidt på vej, lige meget om du gerne vil lære ham her fyren bedre at kende eller om du baregerne vil videre.

Mange hilsner
Marianne

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program