Kære du.

Jeg kan godt forstå, at det må være rigtig svært for dig, at have et dårligt forhold til dine forældre og derudover også skulle høre på deres skænderier. Det skal gerne være i hjemmet, at man føler sig tryg og kan finder ro og det lyder slet ikke, som om du har det sådan. Derfor synes jeg også at det er rigtig godt, at du har valgt at skrive hertil for at fortælle om, hvordan du har det og jeg vil komme med mine tanker omkring det som du skriver.

Når jeg læser dit brev tænker jeg, at du godt kender til nogle af de følelser og oplevelser, som ligger bag dine selvmordstanker og det at du skærer i dig selv. Jeg tænker dog også, at du ikke helt ved hvad du skal gøre og det kan jeg godt forstå. Det er ofte ens forældre man går til når man har det rigtig svært, men her er det dem der gør, at du har en masse svære tanker. Derudover er det også nogle rigtig svære ting at tale med andre om, men når man går med tanker om selvmord og skærer i sig selv, er det vigtigt, at man får talt med en voksen om alt det der er svært.

Desværre kan du ikke ændre dine forældres forhold til hinanden, men jeg tænker, at de måske ikke ved hvor dårligt du faktisk har det. Desværre er det sådan, at man meget nemt kan blive så optaget af ens egne problemer, at man kommer til at glemme, at det faktisk ikke kun går ud over en selv. Måske har dine forældre ikke tænkt på, at det også går ud over dig, når de skændes? Det gør det selvfølgelig ikke mere i orden at de opfører sig sådan, for det er dem der er de voksne og som har ansvaret for, at der er rart for dig at være i dit hjem. Hvis du har mod på det synes jeg, at du skal vise dine forældre dette brev, så de kan se, at du har det rigtig svært og at du faktisk ikke længere kan holde ud at være der hjemme. Hvis du synes det er for svært, er det rigtig vigtigt, at du får snakket med en anden voksen omkring dine tanker. Når man skærer i sig selv, er det nemlig ofte fordi man har nogle følelser indeni, som man ikke ved helt hvad man skal stille op med. Derfor er det rigtig vigtigt, at man får talt om disse følelser med nogen. Jo mere du får talt om de ting, som gør at du ikke kan overskue livet og de ting som gør ondt inde i dig, jo mindre vil de tanker kunne styre dig og gøre dig ked af det. En mulighed er også at sige det til en lærer på din skole eller evt. en anden fra din familie. Hvis du synes det er svært at fortælle om det, kan du vise brevet her i stedet – så kan det være nemmere at snakke om bagefter.

Når dine tanker er så svære, at du tænker du kunne finde på at begå selvmord synes jeg det ville være rigtig godt, hvis du kan få professionel hjælp hos en psykolog. Du kan komme til at snakke med en psykolog ved at bede din lærer eller læge om at henvise dig. En psykolog vil også kunne hjælpe dig til, hvad du kan gøre ved, at du ikke kan holde ud af bo hjemme mere.

Jeg vil også anbefale dig at ringe til Livslinien. Rådgiverne på Livslinien er vant til at snakke med folk, som kæmper med nogle rigtig svære ting og her kan du være helt anonym. Deres nummer er 70 201 201 og de har åbent alle ugens dage mellem klokken 11 og 23.

Jeg håber du har mod på at snakke om dine svære tanker med en voksen, så du ikke længere skal gå rundt og have det så svært. Nogle ting kan man bare ikke klare alene og du fortjener at få lysten til at leve tilbage.

Venlig hilsen Katrine.