Forældre

brevkassespørgsmål

Forældre

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 10 år 10 måneder siden

Det går af lort til herhjemme. Jeg føler mig på ingen måde værdsat. Min far råber ad mig, skælder mig ud, uden nogen ordenligt grund, det bare alt sammen min skyld. Det er ligemeget hvad jeg gør, så er det ikke godt nok.. Jeg begynder stille og roligt ikke at føle mig go' nok til nogen eller noget. Mine forældre stoler heller ikke på, og jeg har intet gjort som skulle få dem til at tro jeg lyver, jeg forstår det virkelig ikke.. Det har fuldstændig ødelagt mig psykisk. Når jeg ligger i min seng om aftenen, kan jeg bare bryde sammen pga. alt det her.. Jeg er træt af det, vil bare ha' alt er godt.. Jeg er ked af at sige det, men jeg glæder mig faktisk til at flytte hjemmefra, og jeg elsker at være hjemme ved en ven eller veninde, så jeg ikke er hjemme ved mig selv og skal høre på dem.. Min mor og søster har også et eller andet med at kritisere mig hele tiden. Selvfølgelig ved jeg det tit bare er forsjov, men det gør faktisk ondt.. Her forleden kaldte min mor mig en mongol, jeg var så tæt på at bryde sammen..

Synes bare det bliver værre og værre. Jeg har fuldstændig mistet min selvtillid, fordi jeg jo ikke mener jeg ikke er go' nok. Er så ødelagt. :(

Flere af mine veninder og venner har sagt at jeg burde tage en snak med dem, men det kan jeg virkelig ikke, har så svært ved at snakke om problemer face to face, medmindre det er med en rigtig god veninde, så jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre længere.
Går rundt og er sygt depri. Mit glade humør er ren facade, for inderst inde har jeg det af lort til..

Hvad skal jeg gøre? Vil bare gerne være glad igen.

Svar: 

0
false

18 pt
18 pt
0
0

false
false
false

Kære du

Det lyder ikke særlig rart, sådan som du oplever dit forhold til dine forældre og jeg kan godt forstå, at du har brug for hjælp til at finde ud af, hvad du kan gøre. Derfor synes jeg også, at det er rigtig godt gået af dig, at du har valgt at skrive hertil for at bede om hjælp, for du skal bestemt ikke gå og have det sådan som du beskriver. Jeg vil komme med de tanker jeg får, når jeg læser dit brev og give nogle råd til, hvad jeg tænker vil kunne hjælpe dig til at få det godt der hjemme igen, så du kan blive gladere og få et overskud i livet. 

Når man er ked af det, er det vigtigt, at man har et godt hjem, hvor man føler sig tryg. Man har også brug for at føle at der bliver lyttet til en og at der er forståelse for de tanker og følelser man har. Alle mennesker har brug for at blive forstået og føle sig anerkendt af dem man elsker og hvis man ikke føler, at man er det, er det helt normalt at blive rigtig ked af det. Når jeg læser dit brev tænker jeg, at du mangler dette fra dine forældre og det må være rigtig svært. Når man er på din alder, sker der rigtig mange ting med både kroppen og hjernen, fordi de forsøger at omstille sig fra at du er et barn og til at du bliver ung og voksen. Det kan godt være rigtig svært, for samtidig med at man bliver mere selvstændig og skal klare flere ting selv, har man stadig rigtig meget brug for sine forældre. Måske synes dine forældre at det er underligt at du ikke længere kun er et barn, men at du er ved at udvikle dig til en ung kvinde, der har egne holdninger og selv kan tage ansvar. Dine forældre har været vant til at passe på dig hele livet og det er meget normalt, at det kan være svært for forældre, når deres børn bliver store. Det medfører desværre tit, at der opstår flere skænderier, så det er altså helt normalt at der opstår lidt gnidninger i familien. Når det er sagt, skal du selvfølgelig ikke gå og have det så skidt som du beskriver. Det er ikke i orden at du hele tiden føler dig kritiseret der hjemme, for det vil gøre alle triste og kede af det.

Jeg tænker, at det er rigtig vigtigt du får sat nogle grænser og får sagt fra over for din søster og dine forældre. Jeg kan godt forstå at det er rigtig svært at skulle tage den alvorlige snak med dine forældre, men jeg tror alligevel at det vil være rigtig godt, hvis du kan finde modet til det. Du kan fx vise dem dit brev og mit svar til dig, for du beskriver rigtig godt, hvor svært du har det og hvor meget du har brug for at de er der for dig. Når de har læst brevet kan det være lidt nemmere at snakke om bagefter, fordi alle de sværeste ting er blevet ”sagt”.  Jeg synes også, at du skal nævne hvor ked af det du bliver i de situationer, hvor de kritiserer dig. Du kan fx sige. ”Jeg bliver rigtig ked af det, når i siger sådan nogle ting om mig” eller ”jeg får en følelse af, at jeg ikke er god nok, når…”. På den måde kan du fortælle, hvordan du har det. Hvis du føler at det er helt umuligt at få det sagt til dem alene, kan du måske tage snakken med en anden voksen som du har det godt med, som kan hjælpe dig med at tale med dine forældre. Det er rigtig vigtigt at du får snakket med nogle om det og at dine forældre finder ud af, hvor ked af det du er, for jeg tænker faktisk, at de måske slet ikke ved hvor ondt det gør, når de kritiserer dig.

Det lyder til at du har flere gode venner og veninder og det synes jeg er rigtig godt. Når man er trist og ked af det, er det rigtig vigtigt at have nogle gode venner som man kan snakke med. Når man har det svært, er det ikke godt at gå med sine tanker alene, men det lyder også til, at du er god til at dele dem med dine venner. Nogle gange kan man dog også have brug for at snakke med en voksen og derfor vil det være rigtig godt, hvis du igen vil kunne føle, at du kan snakke med dine forældre. Det kan godt være at det vil tage lidt tid at ændre stemningen der hjemme, men jeg tror at dine forældre er klar til at gøre rigtig meget for at hjælpe dig, når de finder ud af, hvor ked af det du er. 

Jeg håber du har kunne bruge nogle af mine tanker og råd. Du er også meget velkommen til at logge på chatten her på Cyberhus, hvor der sidder voksne klar til at lytte.

Vh Katrine

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program