Hej med dig.

Det lyder ikke som en særlig god veninde som din søster og dig har. Jeg kan godt forstå, at det er en svær situation at stå i, og det kan være svært at finde ud af, hvad man skal gøre. Det er derfor rigtig godt, at du skriver til os for at få lidt hjælp.

Det du spørger om er, hvordan I kan fortælle jeres veninde, at I ikke længere har lyst til at være sammen med hende mere, når hun ikke behandler jer ordentligt.
Som du skriver, er I bange for at cutte kontakten til hende fuldstændigt, fordi I har en del fælles venner. Jeg tænker, at I ikke behøver at cutte kontakten til hende fuldstændig, men fortælle hende, at I synes, hun bestemmer alt for meget over jer og jeres liv.
En god måde at gøre det på kunne være ved at sætte dig sammen med din søster og skrive et brev til hende. I brevet kan I skrive de ting, som I ikke gider finde jer i - ligesom du har gjort til mig. Start med skrive til hende, at I ikke længere føler, at hun er en god veninde for jer og I føler jer dårligt behandlet. Så kan I skrive, hvorfor I ikke synes hun behandler jer pænt. Giv fx nogle af de samme eksempler, som du har skrevet til mig. Det er vigtigt at I gør det klart for hende, at hvis jeres venskab skal fortsætte, så må hun kun komme på aftalte tidspunkter, I må selv bestemme om I har en kæreste eller ej, hun skal ikke fortælle løgne om jer og hunse rundt med jer. I bestemmer selv over jeres liv.

Det er altid svært at fortælle en veninde, hvilke ting man ikke bryder sig om, at hun gør. Men det er sejt, at man ikke finder sig i hvad som helst. Hvis man får sagt det på en sød måde, kan det ske, at hun tænker over de ting, og prøver at forbedre sig. Det er altid godt at give ens veninder en chance. Har I tænkt på, om hun bevidst vælger at bestemme over jer? Måske har hun altid bare været den type, som gerne vil være lederen, og derfor ikke tænker på, at det kan såre dem, hun bestemmer over. Hvis der aldrig er nogle som før har fortalt hende, at det ikke gør hende til en særlig rar veninde at være så bestemmende, så ved hun det jo ikke engang. I kan måske slutte brevet af med at skrive, at I gerne vil give en chance, hvis hun lover at tænke over de ting, som I har skrevet og overholder reglen om, at hun ikke skal bestemme over jer.

Jeg tænker, at det ikke kun er jeres veninde, som ville have godt af at arbejde med nogle ting. Din søster og dig kan øve jer i at lære at sige nej. Nej til at give smøger, mad og penge. Nej til at være være en del af hendes problemer. Nej til at I ikke kan være sammen nu. Nej til at hun ikke skal bestemme over jeres kærlighedsliv. Det er meget grænseoverskridende at sige nej første gang, især hvis man er den generte type. Men lærer man at sætte sine egne grænser, så får folk også meget mere respekt for én. På den måde vil I ikke igen blive udsat for at være andres dukker. Husk at I skal leve jeres liv efter hvad I har lyst til og ikke efter hvad jeres veninde mener. Det er første skridt på vejen til, at I bliver uafhængige af jeres veninde.
Hvis hun ikke ændrer sig selvom hun har læst jeres brev og selvom I sætter nogle grænser for jer selv og hende, så er der ikke andet at gøre end at lade være med at lave flere aftaler med hende. Så er hun ikke en veninde, som er værd at samle på. Der findes mange andre søde piger, som vil behandle jer, som veninder behandler hinanden. Det handler om, at kunne have det sjovt sammen.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at din søster og dig får sagt stop til jeres veninde. Husk på at I er to, så I står stærke sammen.
Held og lykke med det.

venlig hilsen Mette