Ikke igen

brevkassespørgsmål

Ikke igen

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 10 år 9 måneder siden

Jeg mistede min far da jeg var otte år, men jeg kendte ham ikke rigtigt, havde kun været sammen med ham da jeg var 1-2 år gammel. Derfor har det ikke betydet det helt store i mit liv, indtil jeg blev rigtig teenager, hvor man tænker over alle mulige ting. Og gerne vil finde svar på tingene. Min mor ved heller ikke meget om min far, så det har været svært at få svar på de mange spørgsmål. Min mor har haft en kæreste siden jeg var 4 år gammel(dvs. de ofte også er gået fra hinanden, men alligevel har han altid være en del af vores liv, og min ven.) Jeg har aldrig sådan rigtigt tænkt på ham som min far, men når jeg tænker over det nu, kan jeg godt se, at det var han. Han gjorde min mor glad og lykkelig, og han elskede mig og min mor. vi elskede også ham.
Da jeg blev 17 år var de ikke sammen mere, men ham og min mor mødtes alligevel og snakkede sammen(hemmelig romance kan man vel sige) som jeg ikke vidste så meget om. Men jeg snakkede også stadig godt med ham, og vi mødtes af og til og spiste sammen og snakkede. (jeg går på efterskole, så har ikke været hjemme så meget) 
Problemet er, at han vidst ikke havde det særlig godt, og drak en del her de sidste par år, og det var derfor min mor sagde han ikke skulle være hendes kæreste mere. Det har så taget rigtig hårdt på ham tror jeg. Her fra en måneds tid siden kunne hans hjerte ikke klare mere, og han vågnede ikke op om morgenen. 
Jeg har aldrig set min mor så ked af det, og jeg græd selv de første nætter, fordi jeg tænkte på det. Det har gjort at min mor ikke er så glad som hun engang var, og det har gjort, at jeg pludselig også tænker på min egen far, og hvor meget jeg savner dem begge to.. en mand jeg aldrig har kendt, men som er min far, og en mand som jeg har kendt så godt, som egentlig også var min far. At jeg skal miste min far to gange, synes jeg er uretfærdigt, og jeg er virkelig ked af det. Jeg tænker på det hver eneste dag, og bliver mindet om det. Jeg har en kontaktlærer ude på min skole, som godt er klar over det med at han døde fra en måned siden, men har slet ikke sagt noget til mig, og jeg har svært ved at tage intiativ til at sige "hey, jeg vil godt snakke om noget.." 
Jeg føler bare jeg havde brug for en voksen lige til at snakke med efter det var sket, og at min egen kontaktlærer ikke engang har nævnt noget, gør at jeg har tænkt på, om det slet ikke var noget som jeg havde brug for at snakke om, og gjort at jeg har holdt det lukket inde i mig selv. Ville sådan ønske at voksne var bedre til at gribe fat i dem, som måske ikke siger så meget... for det betyder ikke, at vi ingen problemer har.
Min mor har så selv sagt, at hun har brug for nogen at snakke med omkring det hele, og hun har søgt hjælp i en støttegruppe for andre i hendes situation. Det synes jeg er super godt, og det gør mig så glad at hun måske igen bliver den som jeg kender hende.
Men jeg ville sådan ønske, at jeg havde en far når jeg ser alle mine veninder som elsker deres fædre, og er fars "lille pige." 

Svar: 

Hej med dig.

Først og fremmest er jeg virkelig ked af at høre om det, du har oplevet. Det må være utrolig hårdt at miste to gange i træk, og jeg forstår virkelig godt, at du er ked af det, og at du er begyndt at tænke meget over det. Du er meget dygtig til at skrive om din situation, og jeg kan virkelig godt sætte mig ind i, hvordan du har det.

Jeg kan godt forstå, du synes, det er svært at hive fat i din kontaktlærer og fortælle ham/hende, at du har brug for at snakke. Jeg synes, det er rigtig fint, at du kan mærke, at du har brug for at få snakket om det. Når man mister nogen, man holder af, kommer man nemt til at lukke sig lidt ind i sig selv, og det kan derfor være svært at række hånden i vejret og sige, at man har brug for hjælp og støtte. Derfor er det rigtig fint, at du har skrevet herind.

Jeg er glad for at høre, at din mor er startet i en støttegruppe, og at hun får noget ud af at snakke med nogen om det hårde, hun har oplevet. Ligesom hende tror jeg også, du vil få meget ud af at få snakket om det. Jeg tænker, der er to muligheder for at komme igang med enten at snakke med din kontaktlærer om det eller komme til at snakke med en anden voksen om det.

Den første mulighed er, at du kan skrive et brev eller en e-mail til din kontaktlærer, hvor du fortæller nogen af de samme ting, som du har fortalt her. Nogen gange er det lettere at skrive om det svære end at tale om det svære, og du er som sagt meget dygtig til at skrive om det. Selvom din kontaktlærer kender din situation, er det ikke sikkert, han/hun har tænkt over, at du har brug for at tale med ham/hende. Det vil være meget naturligt at tale med din kontaktlærer om det, og jeg tænker derfor, du kan skrive, at du gerne vil have, at læreren kommer hen til dig og giver sig tid til at være der for dig.

Den anden mulighed er, at du kan gå ind på hjemmesiden Børn, unge & sorg. Børn, unge & sorg er en side for børn og unge, som har mistet en, de holder af. På siden kan du bl.a. finde en chatrådgivning, en brevkasse, høre om og snakke med andre, som har oplevet det samme som dig. Mange unge i din situation bruger siden som et første skridt til at få snakket med nogen om sorgen ved at miste. Jeg tænker, det kan være rart for dig at prøve at kigge på siden og måske snakke med en voksen rådgiver derinde. På siden er du anonym og kan snakke om alt det, der fylder mest for dig.

Jeg håber, du kan bruge mit svar. Det er rigtig godt, at du gerne vil igang med at snakke med nogen og måske få svar på alt det, du går og tænker over. Jeg tror på, at du ved at komme igang med at snakke med en voksen, vil kunne få det bedre og få lettere ved at leve med sorgen. Sorg er lidt som nogle fugle, der flyver rundt om ens hoved. Man kan ikke forhindre dem i at flyve der, men man kan forhindre dem i at bygge rede i ens hår. Med det mener jeg, at det altid vil være rigtig hårdt at miste, men at man med den rigtige hjælp, kan få det rigtig godt igen. Jeg tror på, at du har taget de første skridt til at få det godt.

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Vh. Matilde

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program