0
false

18 pt
18 pt
0
0

false
false
false

Kære du.

Det lyder til at du har det rigtig svært og at du har været igennem nogle hårde år, hvor du har kæmpet for at klare dig igennem dem. Det må være rigtig svært og jeg kan godt forstå dig hvis du føler, at du ikke længere ved hvad du skal gøre. Derfor synes jeg også at det er modigt og stærkt gået af dig at du ikke giver op, men i stedet søger efter hjælp og har valgt at skrive her til. Jeg vil komme med mine tanker omkring det som du skriver og give de råd, som jeg tænker vil kunne hjælpe dig til at få det bedre.

Når jeg læser dit brev kan jeg tydeligt høre, at du har en stor indsigt i hvorfor du gør som du gør. Det er en rigtig god start på at få det bedre, at du ved hvorfor du skærer i dig selv og hvornår det som regel sker. Det betyder desværre ikke at det er nemt at stoppe og det kan jeg også høre på dit brev, at det bestemt ikke er. Det at skære i sig selv bliver nemlig nemt til en slags vane som kroppen gør brug af, når frustrationerne inde i en bliver for store og ubærlige. Egentlig kan man sige, at det er din krops måde at overleve på, for ingen mennesker kan rumme alt for mange frustrationer, vrede, sorg og negative tanker. Måske smerten, når du skærer i dig selv, næsten føles godt i samme øjeblik som du gør det og bagefter kan det føles som en lettelse, samtidig med at du er ked af det du har gjort? Det er i hvert fald en følelse som mange der gør skade på sig beskriver og det viser, hvordan det for en kort tid letter for alt det ubærlige og svære. Det fjerner dog ikke frustrationer og skaber tilmed en masse nye, så derfor er det vigtigt at finde andre måder, at håndterer følelserne på.

Når man har det rigtig svært, er det vigtigt at man har nogle at snakke med det om og ikke går rundt med det hele indeni. Næste alle mennesker har brug for hjælp til at bearbejde deres følelser og tanker engang imellem og når man har det rigtig svært, er det ekstra vigtigt at man får en masse støtte, råd og opbakning. Hvis man skal have hjælp til stoppe med at gøre skade på sig selv, er det nemlig vigtigt at man finder ud af mere om, hvor man gør det og hvorfor man har de mange frustrationer. Du skriver at du før har gået til psykolog. Jeg tænker dog, når jeg læser dit brev, at du måske ikke har følt at det hjalp dig særlig godt? Det er rigtig ærgerligt, for det er som regel noget der virkelig kan hjælpe en med at få nogle redskaber til at komme videre. Derfor tror jeg også, at det ville være rigtig godt, hvis du har mod på at prøve at snakke med en psykolog igen? Jeg tænker også på, om du mon har en voksen i din familie du kan snakke med om det hele. Måske dine forældre, en anden fra familien? Ellers kan det også være en lærer, hvis du har en du føler du kan snakke med? Hvis du synes det er svært at fortælle om, kan du vise den person du snakker med dette brev og mit svar til dig. Dit brev forklarer nemlig rigtig godt hvor svært du har det og hvor vigtigt det er, at du får noget hjælp. Et andet råd jeg tænker vil kunne hjælp dig er, at du ringer til Livslinien næste gang du føler at du er ved at skære i dig selv. Det er en telefonrådgivning, hvor der sidder frivillige klar til at støtte og hjælpe dig og jeg tror det kan være en stor hjælp at snakke med nogle når du har aller flest frustrationer. Du kan være helt anonym og alle der arbejder der er frivillige og sidder der, fordi de brænder for at støtte mennesker der har det svært. De har åbent alle dage mellem kl 11-03 og deres telefonnummer er 70 201 201.

Jeg håber alt det bedste for dig.

Vh Katrine