Spiseforstyrrelse mm.

brevkassespørgsmål

Spiseforstyrrelse mm.

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 7 år 11 måneder siden

Hej rådgivere...

Jeg står og er inde i en svær periode. Jeg har haft en masse blandede følelser i denne hårde periode, mest negative følelser fyldt med meget had. Had mod mig selv, men også mod de nærmeste mennesker omkring mig. Jeg har mistet tilliden til mine egne evner, og jeg tror ikke på de mennesker omkring mig mere. Mens jeg skriver dette brev har jeg virkelig meget hovedepine, og jeg er sindsyg træt, men jeg føler mig ligeledes også meget utilpas med mig selv, og det had jeg nævnte i starten af mit brev, bærer jeg inde med lige nu. Derfor vil jeg gerne skrive hvad jeg har haft på hjertet i de sidste par måneder, og stå op til en ny morgen hurtigst muligt og starte på en ny dag, for at glemme hvor forfærdelig endnu en af mine dage har været, ligesom med alle de andre dage.

Jeg har efterhånden delt min historie med massere af mennesker; min private læge, chatrådgivere herpå cyberhus, et par internetvenner osv osv. Det hele startede med et lille vægttab der er blevet et mareridt for mig nu. Det resulterede, tror jeg, i en spiseforstyrrelse som jeg har døjet med i flere måneder nu. Jeg har virkelig ødelagt alle mine spisevaner, min vægt svinger med mindst 5 kg hver dag. Jeg får masse ædeflip som medfører jeg skammer over mig selv, jeg vælger at lave min egen mad som jeg måler minutiøst, sætter en masse restriktoner om hvad jeg må spise, hvornår jeg må spise og hvor meget jeg må spise. Det er lang tid siden jeg har nydt maden. Jeg spiser op på 3 minutter, også står jeg tilbage uden mere mad og stadig hamre sulten. Tanken om jeg ikke MÅ spise mere gør mig mere vred og skuffet.

Det hele er noget helvede. Samtidig er jeg begyndt på en videregående uddannelse, hvor tingene heller ikke går sådan som det skal. Jeg har dumpet en eksamen, selvom jeg har forberedt sindsyg godt. Jeg regnede med en karakter i den høje ende, men jeg har virkelig også mistet meget af min motivation, når jeg har brugt så lang tid på at læse op, og jeg alligevel dumpede.

Under denne periode har jeg også været til kræftundersøgelse, hvor det viste sig jeg ikke fejlede noget (indtil videre). Jeg var dog klar på at påpege at det var "kræften" der var skyld i at jeg dumpede min eksamen, fordi jeg ellers ikke har haft en god grund til at dumpe denne eksamen. I staten af året var jeg super flittig, men jeg har svært ved at fokusere på studiet lige nu.

Mine tanker flyder med at jeg er et svagt menneske fordi jeg ikke kan tabe mig. At jeg er for dårlig til dette studie fordi jeg dumpede min eksamen. Det hele ville føles lidt lettere hvis jeg havde kræft.

Jeg har, før jeg skrev dette brev, igen haft en ædeflip hvor jeg har spist mindst en halv kg nødder. Jeg er bange for jeg tager sindsyg meget på, fordi jeg vil ikke være tyk igen. Jeg har mistet tilliden til min mor fordi hun hele tiden siger jeg ikke har taget på, selvom jeg godt kan se på spejlet at jeg har taget på. Også begynder jeg med at hade hende mere og mere af den grund, men også fordi hun hele tiden køber madvare der frister mig til endnu et ædeflip. Det gør også ondt på mig når de spiser chokolade og chips foran mig, de hygger og griner mens de ser jeg ikke har det så godt. Det får mig til at hade dem endnu mere.

Jeg synes selv jeg er en meget fornuftig dreng, der har været bevidst omkring hvem jeg selv er, og hvordan jeg burde handle. Men denne aften har jeg samlet alle mine tanker under dette brev, for at se tingene mere klart, Jeg lige har gennemlæst mit eget brev, og tingene står lidt mere klart omkring hvorfor jeg er sur, vred, skuffet men ved jeg ikke hvad jeg skal stille op med mig selv.

Jeg håber I vil komme med hjælp til hvordan jeg får mere styr på mit liv. Der er meget mere jeg ville fortælle jer, men det er også svært over et brev. Jeg håber i det mindste I vil hjælpe mig med at få en stabil vægt igen, da det er det jeg mest ønsker.

Kærlige hilsner.

Svar: 

Kære du

Det lyder til, at det er ret svært at være dig lige nu, da du har en masse forskellige ting i dit liv lige nu, som fylder meget og som medfører en masse negative tanker. Jeg vil lige starte med at rose dig for, hvor velformuleret og godt beskrevet dit brev er. Jeg får virkelig en fornemmelse for de udfordringer, du står overfor, og hvorfor det er så svært det hele. Og det kan være rigtig svært at beskrive, så det skal du lige have ros for! Jeg vil dele mine tanker med dig om de udfordringer du står overfor, og så håber jeg, at du kan bruge noget af det og tage det med videre. 

Jeg kan godt forstå, at du oplever det som, at det hele er noget helvede lige nu. Du fremhæver nogle forskellige udfordringer du har, men jeg tænker, at de kan være svært at skelne ad. Når vi går igennem noget svært, uanset om det er på vores uddannelse, arbejde eller i forhold til os selv, så påvirker det som regel også de andre sammenhænge, som vi er i. Så derfor tænker jeg, at det nok er grunden til, at det kan føles som om at det hele sejler lige nu. Som jeg læser dit brev, så er der én ting, der går igen, og det er også, som du selv skriver, dit had til dig selv. Det lyder til, at det påvirker dig i alt hvad du gør, og det må virkelig være energikrævende og tage mange ressourcer fra dig. 

Det lyder til, at du har en rimelig god erkendelse af, at dit forhold til mad ikke er som det burde være, og at du godt er klar over, at det lidt er ude af kontrol, men ikke ved, hvad du skal gøre, for at det kommer i balance igen. Det kan jeg godt forstå er svært at vide, da ens forhold til mad, og særligt når det ikke er så godt, ofte bunder i nogle forskellige ting, som kan være svære at have overblik over. Det lyder til, at dit stammer fra et vægttab, som har taget overhånd nu. Du er langt fra den eneste, som har ødelagt sine spisevaner gennem et vægttab. Og den følelse af skam du beskriver, er også meget almindelig efter et ædeflip, eller generelt når det ikke går, som man havde forestillet sig, men det kan være rigtig hårdt at gå og bebrejde sig selv dagligt. Du skriver, at du ikke må spise mere, og at den tanke gør dig vred og skuffet. Jeg tænker lidt på, hvem det er der siger til dig, at du ikke må spise mere? Det kunne lyde til, at det er dig selv, der har sat de regler. Hvis det er, så tænker jeg, at du har rigtig store krav til dig selv og forventer rigtig meget af dig selv. Umiddelbart tænker jeg, at det må være svært at overholde en madplan, når man skal måle og veje alt, hvad man spiser. Det tror jeg, at de fleste vil have svært ved, og så er det måske helt naturligt, at du så får de her ædeflip, fordi du selv og måske også din krop hungrer efter mad, og så kan det være svært at kontrollere, når man først er gået igang.

Selvom det nok ikke er det svar, du håber på, så er der desværre ikke nogen hurtig løsning til, hvordan ens forhold til mad og generelt ens vægt bliver stabil. Det kan være svært at sige for mig, hvad du konkret skal gøre for, at du får en stabil vægt igen. Men jeg tænker, at det særligt handler om to ting: 1. måden du arrangerer dit indtag af mad på. Det lyder nemlig ikke til, at den måde du gør det på nu, fungerer særlig godt for dig, så måske du skal prøve en helt anden strategi? Her vil en kostvejleder måske kunne hjælpe dig? 2. dine forventniger til dig selv. Og der tænker jeg sådan meget generelt. Hvis du har en forståelse af dig selv som at du er svag eller du ikke kan finde ud af at spise ordentligt, så kommer det nok også til at påvirke hvordan du handler. Så jeg tror, at du helt grundlæggende skal prøve at se på, hvordan du kan få et bedre forhold med dig selv. Derigennem tror jeg, at dit forhold til mad også kan ændre sig, men det er selvfølgelig ikke noget der lige sker natten over. 

Du skriver også, hvordan dit had til dig selv kommer til udtryk i dit studie. Jeg kan godt forstå, at det må være svært at finde motivationen, når du har dumpet en eksamen, som du ellers forberedte dig godt til. Det er virkelig også frusterende, når man så føler, at alt det hårde arbejde i princippet kunne være ligegyldigt. Jeg tænker dog på, at i stedet for at fokusere på, at du ikke er flittig længere og at du er for dårlig til studiet, så kan du prøve at fokusere på, hvordan du faktisk HAR været flittig tidligere, og dermed er det muligt for dig at blive det igen. For at du kan finde motivationen igen, så tror jeg at du må stille dig selv en række spørgsmål: hvad er ambitionen med dit studie, hvornår er man god nok, hvordan vil du strukturere det, og vigtigst; er det realistisk for dig? Du har det virkelig ikke særlig nemt lige nu, og derfor tænker jeg, at du også må prøve at medtænke de svære betingelser, du har for at klare det så godt, som det lyder at du gerne vil. Jeg kan godt følge din tanke om, at det egentlig kunne have været rart at kunne bruge kræften som undskyldning for, hvorfor det ikke gik så godt med eksamen. Men jeg tænker ikke at det behøver at være nogen eller "nogets" skyld. Det ER rigtig svært at starte på en videregående uddannelse, og de første eksamener er bare super svære, for man skal lige lære det. Nogen lærer det hurtigt, for andre tager det lidt længere tid, og det er helt i orden ikke at få de gode karakterer hver gang. Selvom det ikke er så tydeligt i vores uddannelsesystem, så er målet med uddannelse at lære, og hvis du har været rigtig flittig og læst godt op, så er jeg sikker på, at du faktisk har lært noget, og dermed nået det vigtigste mål. Men jeg tror at det vil være en god idé for dig, at sætte nogle klare og realistiske mål for dig selv og dit studie, og forhåbentlig kan du derigennem finde motivationen igen. Selvom det er svært, så kan du også prøve at fokusere på de ting, der tidligere har lykkes for dig, og som er gået godt. Hvad gjorde det godt, og er det en erfaring du kan bruge nu?

Det lyder til, at du egentlig har fået meget ud af at læse dit brev igen, og at dine følelser er blevet tydeligere for dig. Det synes jeg lyder som en rigtig god start til at få det bedre. Det er altid godt at vide, hvad årsagerne er til at man har det som man har, for at man kan gøre noget ved det. Med det sagt, så tænker jeg ikke, at du kan overkomme alle dine udfordringer selv, og det tænker jeg egentlig ikke, at nogen vil kunne. Jeg vil derfor foreslå dig at snakke med nogen om det. Det kan fx være en psykolog. Ellers vil jeg også henvise dig til Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. På deres hjemmeside kan du få rådgivning både i form af chats og telefon. I Aarhus er der også mulighed for at få fysisk rådgivning, i form af personlig rådgivning, deltage i støttegrupper og de har også andre aktiviteter. Hvis det ikke er muligt for dig, så tænker jeg, at du også kan prøve at undersøge de støttemuligheder, din uddannelse har. Alle uddannelsesinstitutioner har tilknyttet en studenterrådgivning, og det kan faktisk være meget gavnfuldt at snakke med, og særligt i forhold til dine forventninger til dig selv og i forhold til studiet. Nogle uddannelser har også mentorordninger. Måske det kunne være noget for dig? Vigtigst af alt tænker jeg, at du skal snakke med nogen om, hvordan du har det. Det lyder det også til, at du gør i forvejen, hvilket er rigtig godt, men jeg tror, at det kunne være endnu bedre, hvis du kunne have en form for længerevarende forløb med en person,om det så er en psykolog, en rådgiver eller noget helt andet. 

Til sidst vil jeg sige, at jeg håber at du vil tænke lidt over de forventninger, du har til dig selv, og om det er realistisk at gøre alt det, du forventer. Jeg kan godt forstå, at du ikke har lyst til at tage på, eller du har det dårligt, når du ikke klarer dig som forventet på dit studie. Men det kan være svært at gøre ALT godt på samme tid. Og det vigtigste er, at du har det godt og er glad, og det lyder det ikke til at du er. Derfor håber jeg, at du vil tænke over, hvad det er der skal til, for at du kan være glad. Det kan være et svært spørgsmål, så derfor håber jeg også, at du vil række ud efter hjælp eller støtte.

Jeg håber, at du kunne bruge min tanker til noget, og husk du altid er velkommen til at skrive herind igen eller i vores chat

Mange hilsner
Pernille 

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program