Hej, hvor er det dejligt at få af vide man er velkommen, selv om man godt ved det i forvejen kan det være noget der varmer utrolig meget :')
Jeg synes det du siger lyder realistisk, men jeg vil gerne snakke med ham pæpagogen, forstå mig ret, jeg synes det kan virke forstyrrende i en samtale, at han taler om noget andet, hver gang jeg siger noget, som han måske ikke kan svarer på..
Jeg ved der er psykologer tilknyttet skolen, men dem skal jeg ikke snakke med, det ligger helt fast, jeg kan ikke tage sådan nogle, alle gange i min barndom hvor jeg har været tilknyttet sådan en, er de som et lyn blevet taget fra mig når jeg har haft brug for det, det gider jeg ikke have sker igen, jeg vil have en som ham pædagogen, han er på skolen, hele tiden, han er på mobilen når vi ikke er i skole, ergo er han der hele tiden, sådan et forhold får jeg aldrig til en psykolog, det er jeg næsten overbevist om, ham pædagogen er der hele tiden - endda om natten!
Han har sagt hvis der bliver noget, så kan jeg altid skrive, uanset hvad.
Han skriver også nogle utrolig rørende beskeder engang imellem ''Lille pige, uanset hvad der sker, skal du vide jeg er her for dig'', de ord betyder meget når man har det svært, og har brug for en tryg person...

Det her er den samme person jeg snakker om, men bare i et måske lidt bedre perspektiv, men det skal der vel også være plads til, nogle gange?
Knus